Tankevækkende studiebog om H.C. Andersens tro

Ny lille bog giver en dybere fornemmelse af digterens tætte gudsforhold.H.C. Andersens kristne tro og hans kendskab til Bibelen dukker gang på gang op i forfatterskabet, og der er ingen tvivl om, at H.C. Andersen livet igennem var fortrolig med Gud.Det har jeg vidst længe, for allerede i mine unge år var jeg igennem hele H.C. Andersens forfatterskab. Men først ved læsningen af sognepræst Bruno Rasmussens at du husker på det – noget om H.C. Andersen og Gud har jeg fået en dybere fornemmelse af digterens tætte gudsforhold, som kommer til udtryk næsten overalt i hans forfatterskab, dog mindst i hans mest kendte eventyr. Det handler om Guds omsorg, kærlighed og nåde.
Vi møder det i Mit livs eventyr, hans meget spændende biografi, i mange af hans digte, også hans lejlighedsdigte, i rejseskildringer og dagbøger og i en lang række af hans eventyr, som han i øvrigt selv kaldte historier.

Bruno Rasmussen gennemgår i bogen otte temaer: Noget om tro – om nåde og frelse – om Djævelen og Helvede – om gode gerninger – om bøn og Fadervor – om dåbens betydning – om døden – og om julen.
Hvert eneste af disse afsnit har fascineret mig, dog mest Noget om tro, Noget om nåde og frelse og Noget om gode gerninger. Gennem temaerne præsenterer Bruno Rasmussen en lang række af H. C. Andersens tekster og fremhæver det kristne grundsyn, de bibelske referencer og den urokkelige tro på Gud, der udgør fundamentet i mange af dem. Under hvert tema findes overvejelser omkring temaet, omtale af et par af H.C. Andersens historier, henvisning til tekster i Bibelen og spørgsmål til eftertanke.

Af temaet Noget om Djævelen og Helvede fremgår det tydeligt, at H.C. Andersen har svært ved at tro på Djævelen og Helvede. Han tror godt nok på det onde i det enkelte menneske, men han kan ikke forlige sig med, at den kærlige Gud kan dømme noget menneske til evig fortabelse. Her er den gode H.C. Andersen på afveje i forhold til Bibelen. Måske skyldes det, at han hele tiden er så optaget af Guds kærlighed og nåde, som han oplever går ud over alle grænser.
I øvrigt er H.C. Andersen i sit kristendomssyn nok meget præget af faderen, der kaldte sig selv fritænker – ikke ateist, men fritænker. „Det betød, at han tænkte selv og ikke uden videre overtog præsternes meninger. Han læste i Bibelen og tænkte frit.“ „Ligesom faderen gjorde H.C. Andersen sig sine egne tanker om troen. Han brugte sin fornuft og sin forstand, og i 1855 skrev H.C. Andersen i et brev, at ‘Vorherre kan godt tåle at ses på med den sunde forstand, han gav os.’“
Typisk for H.C. Andersens forhold til Gud er bl.a. følgende citater: „Har jeg ej Gud, hvad har jeg da, når hele verden falder fra“ (fra salmen „Jeg har en angst som aldrig før“) og „Gud er så mageløs god mod os alle sammen“ (fra „En historie“).

Forfatteren udviser et meget stort og tæt kendskab til H.C. Andersen, og man fornemmer hans kærlighed til eventyrdigteren og hans fascination af, hvor ofte der i H.C. Andersens litteratur findes levende vidnesbyrd om kristentroen.
Bogens titel at du husker på det er hentet i Salme 8, hvor det hedder: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?“
H.C. Andersen mente selv, at Gud gang på gang huskede på ham og tog sig af ham, og det er der mange eksempler på i hans selvbiografi og i hans forfatterskab i øvrigt.
Bogen er velegnet til studiekredse, læse- og litteraturkredse, men kan bestemt også med stort udbytte læses for egen fornøjelses skyld. Jeg har selv været meget glad for at læse den og har fået lyst til at genlæse en del fra H.C. Andersens righoldige litteratur.

Bruno Rasmussen:
at du husker på det
117 sider • 98 kr. • Unitas