Norsk mangel på missionærer

NORGE – Det Norske Misjonsselskap NMS og Norsk Luthersk Misjonssamband NLM har svært ved at besætte missionærstillingerne.I lighed med danske missionsorganisationer oplever flere norske organisationer, at det er svært at finde de medarbejdere, man har brug for at sende ud på de fjerne missionsmarker.
– Vi ville gerne have haft flere at vælge imellem og har kontiunuerligt behov for medarbejdere, siger personalemedarbejder Elin Sæverås i NLM.
Åslaug Thingnæs fra NMS mener, at en stor del af ansvaret ligger hos organisationerne selv.
– Mens vi tidligere besøgte store menigheder med klar missionsbevidsthed, er det i dag vanskeligere at nå frem med budskabet. Mission er et tabu i flere sammenhænge, siger Thingnæs.
Begge organisationer bemærker dog også, at den manglende søgning kan skyldes en holdningsændring fra, at mission før i tiden var lig med et livskald, til, at mange i dag tager ud på kortere missionsrejser.
-mbc