Audio Adrenaline – Adios
Efter 15 år på scenen siger Audio Adrenaline nu definitivt farvel med albummet Audio Adrenaline Adios: The Greatest Hits.Et af 90ernes største kristne rockbands synger nu på sidste vers. Audio Adrenaline har været sammen i 15 år, men stopper med udgangen af 2006. Dette har dog ikke forhindret dem i at lave et sidste album.
Audio Adrenaline – Adios: The Greatest Hits består af 15 ældre sange og to nye. Det første nummer er Big House, en sang om Guds store hus, hvor alt er godt og lykkeligt.
Derefter fortsætter den i et energisk tempo med masser af fede sange, der er rigtig gode at lytte til.
Teksten er heller ikke til at tage fejl af. Selvom teksten ikke står i coveret, bortset fra de to nye sange, er det let at følge med, fordi sang og musik passer rigtig godt sammen.
På trods af, at bandet har domineret kristen rock/pop musik i over 10 år, så har jeg aldrig hørt om dem. Jeg har heller ikke hørt nogle af deres sange. Og det ærgrer jeg mig virkelig over.
For efter jeg har hørt dette album med deres bedste sange, så kan jeg godt forstå at Audio Adrenaline har fået mange priser gennem deres karriere. Bl.a. mange top 3 radio hits og meget mere.
Mathias Fugmann