Foredrag om Theresa af Avila
Er man interesseret i kristne mystikere, kan man høre om Theresa af Avilas vision om sjælens åndelige udvikling og selverkendelse. Theresa er en spansk helgen, som levede fra 1515-1582. Hun reformerede karmelitterordenen i Spanien.
Det er Maria Truelsen, der holder foredraget i Skt. Nikolaj kirke, Kirkegade 58 i Esbjerg, torsdag aften d. 26. oktober.