Kavena udstiller i Gilleleje

Kunstneren Kavena var på Udfordringens forside i uge 43 i 2005

Kunstneren Kavena åbner sin hidtil største solo-udstilling i Danmark ved en fernisering lørdag den 7. oktober kl. 11-14. Det sker i Kultursalen i Pyramiden i Gilleleje.
Her præsenterer hun de sidste mange måneders slidsomme arbejde med temaet ’Genforening’, der opfordrer til at mødes i fred og tilgivelse. Kavena har gjort brug af inspirationen fra de kulturelle og religiøse traditioner, der knytter sig til hendes opvækst og ungdomsår i D.R. Congo. Mange af oliemalerierne er født ud af fortællinger fra Bibelen, som har inspireret hende til at arbejde med temaet.
Kavena ønsker, at hendes billeder skal åbne ind til nye rum og skabe sammenhænge mellem mennesker på tværs af etniske tilhørsforhold, kulturer og sprog. Udstillingen i Gilleleje varer indtil den 4. november, og der er adgang til udstillingen i bibliotekets åbningstider.
Henri.