Shine i Brande

Søndag morgen den 29. oktober giver Gospelkoret Shine koncert i Brande Baptistkirke.Koncerten holdes som et led i en særgudstjeneste, der er tilrettelagt med fokus på glæde og sang.
Gospelkoret Shine har tidligere givet koncert i bl.a Danmarks Radio, i adskillige kirker og i Europahallen i Aalborg. Gospelkoret hører selv hjemme i Baptistkirken i Nørresundby. Shine startede i 1998, men har rødder tilbage til starten af 90’erne.
Koret blev til som en sammenslutning af Gospelkoret Grace fra Baptistkirken i Nørresundby, og Gospelkoret Reflex fra Karmelkirken i Aalborg. I dag tæller koret ca. 30 medlemmer.
– Vi håber at mange vil benytte anledningen til at rokke og klappe med i en gudstjeneste, hvor sang og tale vil berøre hjerterne, siger pastor Benny Klarholt.
Der tages ikke entré.
Annika