Præsten skal kunne fyres
Sådan lyder nyt lovforslag fra kirkeminister Bertel Haarder. Præsterne frygter dog, at de nye regler vil gøre dem retsløse.Det volder både bekymring og glæde i Folkekirken, at Venstres kirkeminister Bertel Haarder har fremsat et lovforslag, som blandt andet skal forenkle præsters lønsystem.
Bekymringen skyldes, at det nu er muligt at fyre præsten, hvis han er ansat lokalt.
– Vi bliver retsløse, udtaler Kirkeligt Samfund.
Lovforslaget, som rummer tre delforslag, betyder, at både tjenestemandsansatte præster og overenskomstansatte præster (typisk vikarer eller deltidsstillinger) betales fra samme kasse. Samtidig åbnes der også op for, at de enkelte menighedsråd kan ansætte præster.
Endelig byder loven også på en ændring af, hvordan gejstlige sager skal behandles for præster ansat i vikariater og deltidsstillinger.
Lovforslagene har blandt andet været i høring hos biskopperne, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening og Landsforeningen af Menighedsråd. Endelig har et enkelt menighedsråd og en privatperson også givet deres besyv med. Forslagene har generelt fået en positiv tilbagemelding. Nu er det så op til Folketinget at afgøre, om lovforslagene skal realiseres.
Størst skepsis til de tre forslag kommer fra Kirkeligt Samfund, som frygter, at præster betalt af lokale midler bliver retsløse uden en overenskomst.
Ifølge Kirkeministeriets høringsnotat har ministeriet registreret bekymringen, men gør opmærksom på, at disse ekstra præster kommer ind under samme overenskomst som de overenskomstansatte præster og derfor ikke bliver retsløse.
Kirkeligt Samfund sætter spørgsmålstegn ved, at præster ansat i midlertidige stillinger også omfattes af reglerne for gejstlige læresager, som gælder for de faste sognepræster.
– Den nuværende præsteret er ikke tilfredsstillende, idet det er for tilfældigt, hvorledes den teologiske ekspertise udvælges, skriver Jens Brun, formand for Kirkeligt Samfund, i et brev til Kirkeministeriet.
Ministeriet oplyser, at en arbejdsgruppe i Kirkeministeriet for tiden arbejder med netop den problemstilling, men fastslår samtidig, at lovændringen ikke skal berøre det overordnede problem.
Lovforslaget er en del af en større pakke, hvor en høringsgruppe tidligere har taget stilling til en række administrative opgaver mellem de enkelte sogne, provstier og stifter.
