Københavner- kirker tog nyt skridt

2000 mennesker til fællesmøder i 20 københavnske kirker og foreninger. Danskernes åndelige søgen blev taget alvorligt, da 20 københavnske kirker og kirkelige foreninger midt i marts indbød til forskellige arrangementer, som satte fokus på at sætte fodspor.

Claus Grønbæk

– Nogle gav deres liv til Jesus eller har taget nye skridt i løbet af kampagnen under ”Fodspor 2007”, fortæller Claus Grønbæk fra arrangmentsgruppen. Kampagnen foregik rundt i København og satte fokus på kærlighed, fred og spiritualitet. Folkekirker, frimenigheder og missionsforeninger i København havde arrangeret fire aftener og en rytmisk gudstjeneste for at rette opmærksomheden på de spor, Jesus satte og stadig sætter i menneskers liv.
Hovedtaleren var Nick Pollard fra organisationen Damaris.

Ikke et enkelt bøsseskud

– Det er svært at vurdere, hvor mange der kom, som ikke normalt har tilknytning til kirken, fordi vi var fra så mange forskellige kirker. Men kampgangen har givet folk noget at invitere deres venner og kollegaer med til, fortæller Claus Sode Grønbæk. Han er selv præst i Københavnerkirken.
– Vi vil gerne sætte mission på dagsordenen ude i de enkelte menigheder. Det er ikke meningen, at kampagnen er et enkelt skud i bøssen, og så går der 10 år igen indtil næste kampagne. Vi vil tænde menighederne for at fortælle evangeliet, fortæller han.
– Naboer og arbejdskollegaer holder jo af os og ønsker derfor at lytte til os og være med. De har spørgsmålene, men ved ikke hvor de skal stille dem henne. Så vi har ansvar for at hjælpe dem hen til de steder, hvor man kan få svar på dem. Det gav Fodspor 2007 en glimrende mulighed for, slutter han.