Baptistmenighed fejrer 150 år
Torsdag den 3. maj 2007 kan Midtsjællands Baptistmenighed fejre sit 150 års jubilæum. Det vil ske på flere måder.Festaftenens første afdeling på selve jubilæumsdagen begynder kl. 18.57 og slutter 20.07 – altså symbolsk de to årstal, der dækker den 150 årige periode. Borgmesteren Ivan Hansen fra Ny Sorø Kommune deltager.
Søndag d. 6. maj er der festgudstjeneste, og onsdag er der byfest, hvor spejderne og menighedens hornorkester medvirker sammen med squaredans og gospelsang.
En jubilæumsfolder bliver postomdelt lokalt, hvor menigheden præsenterer sig.
-nord