Morgensang på skolerne

I løbet af 1970’erne forsvandt morgensangen fra de allerfleste folkeskoler. Nu har mange skoler genindført traditionen.– Sang og musik gør noget godt for koncentrationen og vores indlæringsevne. Det forøger vores nærvær. Samtidig er det umuligt at være sur, når man synger, og man kan ikke så godt skændes og slås imens, siger professor i musikpædagogik Inge Marstal til Kristeligt Dagblad. Alligevel mener hun, det vil være udansk at gøre morgensang lovpligtig.
Først var det efterskolerne, der tog den gamle tradition op, og nu følger rigtig mange folkeskoler trop. Skolerne har gjort det helt af sig selv og uden politisk indblanding. Skolerne synger både gamle danske sange, salmer og nyere rytmiske børnesange.
-nord