Sang og musik giver fanger positive oplevelser

Fangekorets medlemmer har udviklet sig meget – især efter indspilningen af ”Forbryderalbummet” – og koret begejstrer et stort publikum i kirker over hele landet.
Da Louise Adrian for 12 år siden begyndte som organist i Vridsløselille Statsfængsel, havde hun ikke forestillet sig, at hun og fængslets fangekor en dag skulle indspille en cd sammen med kendte danske sangere – eller at Fangekoret ville komme i tv, drage på turné og give koncerter i kirker landet over.

Louise Adrian har skrevet musikken til flere af Fangekorets numre. Foto: Bent Dahl Jensen

Men sådan er det gået, og når hun ser tilbage på forløbet – og kampene undervejs – fyldes hun af glæde og tak.
– Det har simpelthen været en fantastisk lang velsignelse af år, som Gud har styret hele vejen, for ellers havde jeg pakket sammen for længe siden, siger Louise Adrian.
Det, der i dag er et synligt træ med to cd-indspilninger og en række koncerter som en del af frugten, er vokset frem af nogle små frø.
Helt fra begyndelsen har Louise Adrian – ud over at øve salmer til gudstjenesten om søndagen – lavet forskellige små projekter med fangekoret. Der har været caféaftener og besøg af andre kor. Gospel og rytmisk musik kom også hurtigt ind i billedet.
– Jeg kunne mærke, at der skulle mere til end bare at synge salmer, og det er så vokset med årene. Ved gudstjenesterne begyndte vi for flere år siden at synge et rytmisk nummer hver gang som postludium, og desuden har vi en valgfri salme eller sang, siger Louise Adrian.

I 2004 indspillede Fangekoret ”Forbryderalbummet”, hvor Nanna Lüders, Etta Cameron, Ivan Pedersen, Henning Stærk og andre kendte sangere medvirker som solister. Det projekt var et stort skridt fremad i Fangekorets udvikling. Under og efter indspilningen har Fangekoret flere gange været i tv, og der er blevet skrevet om koret i talrige aviser – blandt andet i forbindelse med koncerter rundt omkring i landet.
– Det har været specielt at læse kormedlemmernes udtalelser. For her fortalte de, at de elskede at synge, og at det betød rigtig meget for dem. Det havde de ikke givet udtryk for tidligere, og derfor har vi kunnet gå videre, for når det virkelig betyder noget for dem, så er det den vej, vi skal gå sammen.
– Efter cd’en har vi fået megen respons fra hele landet. Jeg har fået op til 60 mails om dagen fra mennesker, der skrev beskeder som: ”Hvor er det godt gået” og ”I gav os alle en uforglemmelig oplevelse”. En tredje skrev: ”Undskyld, jeg siger det, men jeg havde overhovedet ingen forventninger om, at de kunne synge, eller at jeg skulle have en oplevelse ud af at komme. Jeg kom af nysgerrighed, fordi jeg havde hørt om Fangekoret, og jeg blev så berørt, at jeg fik tårer i øjnene undervejs.”
– Især kirkens folk har været glade for koret. I efteråret var vi på en weekendturné i Jylland, hvor vi sang i kirker, der var fyldt til bristepunktet. Og det er helt vildt for koret – efter at have sunget ti år bag tremmer for de samme lommetyve hver eneste søndag – pludselig at stå i fuldstændigt fyldte kirker og blive taget godt imod af så mange begejstrede mennesker, siger Louise Adrian.
Det er dog noget af en opgave at lægge en koncertplan for Fangekoret. Nogle kormedlemmer er ganske vist blevet løsladt, og andre er flyttet til åbne fængsler, men som indsat i Vridsløselille får man ikke bare sådan uden videre udgang.
Det har været nyt for Kriminalforsorgen at skulle forholde sig til at lukke fanger ud for at synge, og det har været en kamp, der er endt med nogle klare retningslinjer fra direktoratet, som gør det muligt at synge ved en koncert hver måned. Fangekoret er allerede booket halvandet år frem, og hun har måttet sige nej til i hvert fald 30 koncerter i de seneste to år.

Cd-projektet blev startskuddet til, at nogle af kormedlemmerne selv begyndte at skrive sange, og det har udviklet sig endnu mere siden.
– Jeg spurgte, om de havde lyst til at bidrage med nogle tekster. Det var der sådan set ikke nogen, der havde, men i smug kom de og viste mig, hvad de havde lavet, og så fik vi det stykket sammen til nogle numre, siger Louise Adrian, der har skrevet musikken til de fleste sange.
To tredjedele af teksterne på ”Forbryderalbummet” er skrevet af diakon Anders Chr. Enevoldsen, mens den sidste tredjedel er skrevet af indsatte. Siden har andre kormedlemmer fået mod på at prøve. En af dem er Jørgen Rosenbæk, der sammenlagt har siddet 24 år i fængsel. Han har skrevet en sang, der hedder ”Hilsen til fængslet”, og i den udtrykker han både en vrede mod fængslet og en tak til Gud.
Der er udsigt til, korets egne medlemmer fremover vil skrive endnu flere numre, for KODA har bevilget penge til at starte en sangskriverklub i Vridsløselille, og sangskriveren Annette Bjergfeldt er blevet tilknyttet projektet. Hun skal undervise og give kormedlemmerne inspiration til at skrive sange, og samtidig bliver hun supervisor på de indsattes tekster.
– Næste større projekt for Fangekoret bliver en indspilning med nogle af de numre, de selv har lavet. For det er vigtigt, at de får nogle udfordringer og prøver at følge op, så der sker nye ting. Vi skal ikke kun leve på det, der har været i form af ”Forbryderalbummet”, selv om det stadig er der og fungerer, siger Louise Adrian.

En anden udvikling er, at det har givet kormedlemmerne mere selvtillid at være med. Det er derfor, flere har fået mod til at give sig i kast med at skrive sangtekster, men man mærker også selvtilliden ved koncerterne. Her synger koret som regel et par sange sammen med publikum som trestemmige kanoner – anført af Fangekorets medlemmer.
– Det med fællessangen kan virke grænseoverskridende, fordi man ikke plejer at indstudere nye sange med publikum til en koncert, og fordi de ikke plejer at synge sammen med forbrydere, men det giver en utrolig glæde, at alle pludselig synger sammen, og fangerne er stolte over, at det er dem, der fører an.
– Flere af dem har også udviklet sig stemmemæssigt. De har fået mere mod og en øget følelse af selvværd, og det er helt fantastisk at se, hvad det betyder rent sangmæssigt for dem.
– Det, som betyder mest for mig, er, at hver enkelt flytter sig bare lidt på en eller anden måde, og det er kun sangen, musikken, fællesskabet og Gud, der kan gå ind og få det hele til at gå op i en højere enhed. Det rører noget i hver enkelt, så de kan udtrykke noget, de ikke har gjort før.
– Ved koncerterne gør jeg meget ud af, at hver enkelt byder ind med en solo, siger noget mellem sangene eller noget andet. De synes ikke alle, at det er vildt fedt at synge solo, men de gør det. På den måde siger jeg også til dem, at der er brug for hver enkelt af jer. I har hver jeres stemme, hver jeres rolle, og jeg er stolt over, hvad I kan og tør, og det synes jeg også, at andre skal være. Derfor handler det ikke bare om, at den dygtigste solist er på. Vi har også brug for at høre ham, der ikke kunne synge for ti år siden, men nu har lært at synge rent. Det glæder publikum sig også over. De kan godt lide, at det ikke er det finpudsede, de er vant til fra andre kor. De kan godt glæde sig over, at der står én med en rusten stemme og er nervøs og usikker – og det bliver fangerne bedre af, og det er med til at udvikle deres selvtillid, siger Louise Adrian.