En uge med Noer og Facius
Omkring 60-70 deltog i en ekstra uges bibelcamping i uge 31 på Sarons Slette i Gatten, efter at sommerens almindelige bibelcamping var afsluttet.
Talerne var de gamle pionérer i Unge Kristne, Johnny Noer og Johs. Facius. Og emnet var forbøn for Danmark og Israel, fortæller Keld Sommer, leder i Fjerritslev Frikirke, som var med til at arrangere lejren.
Fjerritslev Frikirke opstod for 6-7 år siden og samler nu omkring 25 til sine møder. Næsten hver måned er der også møder med Orla Lindskov, næste gang 29. august. Keld Sommer er selv oprindelig baptist, men oplevede en åndelig fornyelse i 70erne. Han var en årrække med i lederskabet for Kristent Centrum i Aalborg.
Henri.