Lotte fandt hjem til Gud

Lotte Knudsen fra Vissenbjerg søgte efter mening med livet i yoga, astrologi, healing og spiritisme. Men det var først, da hun mødte et varmt, kristent fællesskab, at hun følte sig hjemme.Lotte Knudsen fra Fyn havde afskrevet Gud, og bevægede sig nysgerrigt ind i den alternative verden.Men gennem mødet med en gruppe kristne fandt hun Jesus, blev udfriet og begyndte en ny vandring med Gud.
– Jeg har ofte tænkt på, hvad der var blevet af mig, hvis jeg ikke var blevet personlig kristen, fortæller 50-årige Lotte Knudsen fra Vissenbjerg på Fyn. Hun tænker tilbage på sin opvækst og særligt den søgen efter meningen med livet, som har kendetegnet de første mange år af hendes liv.
Det startede i barndomshjemmet lidt uden for Odense.
– Min mor var kirkesanger og lærte mig fadervor. Men det, som betød mest for mig, var, at jeg som 9-årig fik en børnebibel, som jeg læste mange gange. Den var jeg rigtig glad for.
Hun husker, hvordan hun flere gange i barndommen kunne finde på at bede fadervor, hvis hun blev bange.

Skiftet til gymnasiet blev et stort chok for Lotte.
– Jeg havde ikke hørt om u-lande før, og når jeg hørte om, at der var så meget lidelse i verden, så kunne jeg ikke forstå, at Gud fandtes, fortæller Lotte. Det påvirkede hende, og hun lagde mærke til, at når hun gik i kirke, så havde hun det svært, når teksterne blev læst. Og hun kunne ikke længere folde sine hænder for at bede.

– På det tidspunkt begyndte en ny søgen efter ”hvad livet virkelig er”. Jeg læste en masse psykologi og generelt meget litteratur. Da min mor blev alvorligt syg, begyndte hun at søge i noget om kostomlægning og plus-minus-balance, baseret på østens visdom. På seminariet begyndte jeg også at dyrke yoga, astrologi og noget spiritisme. Senere var det NLP, tarotkort og healing.
– Jeg var i perioder meget mismodig og melankolsk. Jeg havde brug for at finde meningen med livet. Jeg havde også en længsel efter ”lykken henne om hjørnet”. Men jeg vidste godt, at det hele var et forsøg på at dulme noget indeni, fortæller Lotte.

Senere møder Lotte en mand og bliver gift. Men det gør ikke, at hendes søgen stopper. Hun begynder på kurser hos en kvindelig clairvoyant.
– Hun snakkede meget om den okkulte verden og det store hvide broderskab, hvor Jesus og Buddha og de andre alle var lige. Flere af de andre oplevede noget til disse seancer, men jeg så aldrig noget. Til sidst fik jeg sådan en uvilje mod hende. Der var ligesom et eller andet falsk over hende, forklarer Lotte.

Med to små børn at se til, indstillede Lotte sin søgen for en tid. Men da de var blevet lidt større, kom hun i tanke om en god oplevelse, hun havde haft på seminariet.
– Vi havde en meget dygtig lærer til kristendomskundskab, og jeg blev grebet af at læse i Bibelen. Men jeg havde meget travlt det år, så jeg lovede mig selv, at jeg ville læse Bibelen, engang når jeg fik tid.
Lotte kom i tanke om sit løfte, og begyndte på et kursus i teologi for lægfolk ved Odense Domkirke, hvor hun var med i tre semestre. Her fik hun venner, som tog hende med i Skt. Hans Kirke i Odense, hvor hun fik nye venner og begyndte på kirkens lørdagsbibelskole.

En kvinde fra kirken inviterede hende med til et møde i det kristne kvindearbejde ”Aglow”. Men da Lotte på det tidspunkt var ved at blive separeret fra sin mand, gik der en tid, inden hun tog med til det første møde.
– Jeg følte det som om, jeg var kommet hjem.
Lotte var overbevist om, at hun nu havde fundet det, hun havde søgt efter.
– Her er der liv, tænkte jeg. Det var helt kropsligt. Jeg følte fred og varme. Og da vi nåede til det tidspunkt, hvor man kunne blive bedt for, gik jeg op og blev bedt for, for at få Jesus ind i mit hjerte og få et personligt forhold til ham.

Hurtigt kom Lotte med i en bedegruppe i Aglow, hvor hun mærkede en stor accept.
– Det var dejligt, for jeg havde så mange spørgsmål. Jeg troede på reinkarnation på det tidspunkt, men jeg oplevede en stor rummelighed. De andre kvinder fortalte blot om, hvad de troede og tænkte, og der var ingen fordømmelse.
– Men efter et år sagde jeg af mig selv: Reinkarnation, det tror jeg ikke på mere. Og så smed jeg mine bøger og tarotkort fra tidligere ud i containeren sammen med mine sten og krystaller.

I sommeren 2002 var Lotte for første gang med på SommerOase-stævnet i Odder. Her sker der noget, som bliver et endeligt opgør med de mange åndelige ting, som Lotte har haft med at gøre i tidens løb.
– Det var en rigtig god uge, men det blev regnvejr til sidst. Min veninde og jeg ville tage hjem inden det sidste møde. Men så satte vi os ned og bad om Gud ville vise os, om det var rigtigt af os at tage hjem. Pludselig kunne jeg for mit indre blik se Jesus hænge på korset og sige: – Jeg udholdt det her. Kan I ikke engang udholde noget regn eller mudder. Jeg vil genoprette dig i aften. Du skal blive, fortæller Lotte.

På vej hen til mødet kommer Lotte i tanke om en person, det er længe siden, hun sidst har tænkt på: Den clairvoyante kvinde fra kurset. Hun lader det ligge, og under mødet undrer hun sig over, at der ikke er noget i talen, der handler om genoprettelse, eller siger hende noget specielt. Men til sidst i mødet er der mulighed for at blive bedt for og modtage Guds velsignelse til hverdagslivet efter stævnet. Lotte går frem.
– Da det bliver min tur, er der to, blandt andet sognepræst Stig Christensen fra Sønderborg, der beder for mig. Næste øjeblik ligger jeg nede på gulvet, og jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg får krampe og hoster og harker. De spørger mig om, hvad det kan handle om. Pludselig kommer jeg igen i tanke om hende den clairvoyante. Og jeg fortæller, at jeg har været involveret i mange okkulte ting. De siger, at jeg skal bekende det som en synd for Jesus, og det vil jeg gerne. Der er også en tre-fire andre alvorlige ting i mit liv, som jeg beder om tilgivelse for.
– Præsten salver mig med olie, lyser velsignelsen og stænker vievand. Jeg falder til ro og får en fred indeni.

Indtil da har Lotte ligget på gulvet, men nu sætter hun sig op.
– Jeg følte, at jeg skulle slå korsets tegn for mit bryst, og så faldt jeg ned på knæ. Jeg så for mit indre blik en mørk himmel med stjerne på og et hvidt lysende kors. Der var en skikkelse, som jeg er overbevist om er Jesus, som kom hen til mig og tog mig i hånden og løftede mig op. Jeg oplevede en stor dyb fred.

Lotte er overbevist om, at hun blev sat fri fra onde kræfter ved stævnet for fem år siden, men i dag ved hun, at hun stadig har brug for Guds forvandling.
– Det er noget, jeg har med mig. Men det har ikke været nok for mig kun at have det. Jeg er en person, der hele tiden har brug for at forny mit forhold til Jesus, siger Lotte, der ikke mener, at man kun skal søge efter oplevelserne som kristen.
– Det er godt at få disse oplevelser, særligt i starten. Men det er også vigtigt, at tingene slår rod i os. Så vi kan leve med Guds ord, uden at følelserne er så meget på spil.

I dag hæger Lotte om det varme, kristne fællesskab, der i sin tid lukkede hende ind.
– Det betyder meget for mig, at jeg har fællesskab med andre kristne, særligt i de perioder, hvor jeg føler, det er svært at høre fra Gud.
– Vi står i en kamp. Nogle gange kan man kæmpe den kamp sammen med Jesus. Andre gange har vi brug for mennesker at snakke med og få trøst fra. Men Jeg tænker tit på dem, der ikke er kristne, for de har jo ikke den samme mulighed. Derfor må vi give den til dem, for de har meget brug for det, siger Lotte Knudsen.