Nye medarbejdere til gadebørnsprojekt i Tanzania

Ægteparret Solfrid og Hans Michael Mittúni fra Færøerne er fra den 1. juli tiltrådt som medarbejdere i Fremtid og Håb i Sumbawanga i Tanzania.– Hans Michael er uddannet lærer og vil primært få opgaver på Bethania Hjemmet, som kreativ vejleder i sang og musik, sport og kreative aktiviteter, samt bistå børnene med daglig lektielæsning. Solfrid er pædagoguddannet og skal bistå lederen og personalet på Bethania DROP-IN CENTRET, der er en institution, hvor gadebørn tilbydes et måltid mad, samt vask og lægehjælp, hvis de er syge, oplyser Projektleder i Fremtid og Håb, Ole Weber.
Både Solfrid og Hans Michael er opvokset i Klaksvig på Fæøerne, hvor begge har været spejdere og engageret i Indremissionshuset og KFUM og K med sang og musikarbejde. Hans Michael som pianist, og Solfrid som forsanger.
Schwartz