Evangelisk Alliance afviser FN-rapport om islam
VERDEN – Årsagen til den stigende muslimske ekstremisme skal findes hos islamistiske diktatorer, mener Evangelisk Alliance.

Afdelingen for religionsfrihed under organisationen World Evangelical Alliance (WEA) vil ikke acceptere konklusionerne i en FN-rapport om islam, der kom i slutningen af august, skriver The Christian Post.
Her fremgår det blandt andet, at den stigende muslimske ekstremisme skyldes andre religioners krænkelser af islam.
– Problemets kerne er ikke krænkelser af islam eller en grundløs islamofobi, siger Elizabeth Kendal fra WEAs kommission for religionsfrihed. – Men det skyldes det faktum, at islamiske diktatorer i dag, som altid, er drevet af en frygt for, at muslimer forlader religionen.
WEA håber med denne skarpe kritik at kunne overbevise beslutningstagere i FN-organisationen om, at rapporten ikke skal danne grundlag for FNs holdning i sager om diskrimination af muslimer.
-mibo