Fra missions- til genbrugsgeneral

Sudanmissionen har besluttet pr. 1. januar at udskille genbrugsarbejdet i et selvstændigt selskab med egen bestyrelse.

Jens Møller Pedersen

Daglig leder bliver den nuværende generalsekretær, Jens Møller Pedersen, som tiltrådte i 2001.
– Genbrugssektoren er i en rivende udvikling. Med en selvstændig bestyrelse får de godt 2.000 frivillige genbrugsmedarbejdere direkte indflydelse på arbejdet i genbrugsbutikkerne. Vi vil desuden ensarte kommunikationen til de mange frivillige medarbejdere i butikkerne og sikre, at det gode samarbejde kan fortsætte, siger Sudanmissionens næstformand, Gert-Oluf Schwarz Lausten, Herning, som er bestyrelsens ankermand i genbrugsarbejdet.
– Det betyder så også, at Sudanmissionen skal finde en ny generalsekretær, som vi forventer kan begynde i det nye år, tilføjer Gert-Oluf Schwarz Lausten. Indtægterne fra genbrug er vokset år for år og udgør nu årligt ca. 7 mio. kroner. Det er 45% af Sudanmissionens samlede indtægter på 16 mio. kroner.
Henri.