Vild med dans – nu også i Frelsens Hær
Det er ikke kun på tv, at dansefeberen raser. I Frelsens Hær rydder man gulvet og byder op til messiansk dans fra fredag den 20. september.Frelsens Hær i Vejle byder op til en sæson med hurtigt fodarbejde i lokalerne i Staldgårdsgade 4. Messiansk dans kaldes den særlige danseform, der er udviklet af amerikanske jøder efter kraftig inspiration fra israelsk folkedans. Instruktøren Lene Falgreen fortæller, at alle interesserede er velkomme til at danse med i den særlige form for kædedans:
– Kan man holde balancen, kan man være med, såvel som talentfulde dansere vil kunne finde udfordring, erklærer hun. – Musikken og teksternes indhold leder opmærksomheden hen på noget spirituelt. Det giver en frihed, som mange kan have glæde af, uanset religiøst standpunkt, forklarer Lene Faldgreen, der har undervist i messiansk dans i mange sammenhænge. Der danses hver anden torsdag kl. 18.30 til 20 i lige uger hos Frelsens Hær i Vejle.
Schwartz