Debat
Værdier for fremtiden
Der er mange partier og mange folketingskandidater, der gerne vil kapre Kristendemokraternes vælgere og forhindre partiet i at genvinde pladsen i Folketinget.
Men kun Kristendemokraterne kan føre kristendemokratisk politik. Naturligvis kan man som kristen sagtens stille op for andre partier, men samtidig må man være klar over, at man så forsvarer det partis politik. De konservative har f.eks. kæmpet ihærdigt for nedlæggelse af 10. klasse og styrket kontrol med friskoler, og deres sundhedsordfører Helle Sjelle fører en aktiv kamp mod alle abortmodstandere, som hun åbenbart opfatter som farlige religiøse fundamentalister.
Ny Alliance kan virke meget sympatiske på mange måder, men samtidig er det deres politik, at homoseksuelle skal have lov at adoptere og blive viet i kirken det synspunkt deles i øvrigt af venstrefløjspartierne. Ny Alliance har også på programmet, at religionen skal ud af de offentlige rum og det gælder altså også kristne symboler.
Jeg stemmer på Kristendemokraterne, fordi jeg tror på de værdier, som partiet fortsat bygger på. Jeg skal være den første til at beklage, at partiet har ændret signaler på abortpolitikken, men jeg er samtidig fuldstændig overbevist om, at Kristendemokraterne fortsat er det parti, der arbejder mest ihærdigt for at nedbringe aborttallet og dermed redde ufødte børns liv.
Danmark har brug for Kristendemokraterne. Der er brug for et parti, der vægter kristne værdier. Et parti, der vil kæmpe for frisind og respekt for det enkelte menneske helt fra befrugtningen. Et parti, der ikke er fanget af forbrugstyranniet, men prioriterer tid og omsorg for de svageste både i Danmark og i resten af verden. Et parti, der værdsætter familien og ægteskabet mellem mand og kvinde.
Der skal mirakler til, hvis Kristendemokraterne skal over de 2 %, men heldigvis tror vi på mirakler!
Marianne Karlsmose
Tidligere formand for Kristendemokraterne
Frøstrupvej 192
6830 Nr. Nebel
Kristne værdier
Hvis er de kristne værdier? Man skulle næsten tro, de var DFs alene. Med den store plakatkampagne sætter de således fokus på ligeværd.
En god dansk værdi, som helt klart er inspireret af den kristne tankegang. Men hvis ligeværd handler om, at nogle (læs: danskere) er mere lige end andre (læs: udlændinge), er det helt galt afmarcheret.
For mig er ligeværd som taget direkte ud af Jesu ord om, at du skal gøre mod andre, som du ønsker, at de skal gøre mod dig. Det er nemlig ægte ligeværd. Muslimer i Danmark er ikke i sig selv en trussel mod de kristne værdier – det er derimod en panisk reaktion fra vores side.
Hvad nytter det, om man vinder hele verden, men mister sig selv?
Vi skal værne om de kristne værdier i Danmark. Værdier, som igennem mere end 1000 år har præget det danske – og europæiske – samfund. Men vi kan så let miste disse værdier i et forsøg på at forsvare dem, hvis vi lader vores temperament løbe af med os og indfører forskelsbehandling alt efter, om man er muslim eller kristen.
For det jo ikke en kristen værdi, at vi gør forskel. Det er en kristen værdi, at vi alle er Guds skabninger og må mødes i fællesskabet. Først her bliver vi hele mennesker.
Per Holbo Rasmussen
Folketingskandidat for KD, Viborg Vest
Hovedgaden 42
8763 Rask Mølle
Euroen
Jf. Grundlovens §26 har kongen ret til at udstede en national mønt.
Møntenheden er 1 krone delt i 100 øre, jf. Møntlovens §1. Og ifølge Nationalbanklovens §8 har Nationalbanken eneret til at udstede pengesedler. Men et skift fra en national kongelig møntenhed til en overnatinal fælleseuropæisk møntenhed som Euroen er der ikke hjemmel til uden en grundlovsændring.
Anders Fogh Rasmussen kan gennemføre en evt. folkeafstemning, hvori ændringen af §26 forelægges befolkningen, når vi alligevel, som han har lovet, skal tage stilling til ændringen af tronfølgerloven. Men det tør han næppe, da et nationalt spørgsmål som ændring af tronfølgerloven næppe vil gavne et JA til Euroen.
Daniel Gammelgaard Giversen
Kristen-Socialisterne
Søstjernevej 4 st. tv
6400 Sønderborg
Tvivlsom muslimsk støtte
I en artikel den 20. oktober i Jyllands-posten berettes, at verdenssamfundet vil mødes i 2008 i København til en konference under ledelse af undervisningsminister Bertel Haarder for at bringe dialogen videre.
Haarder oplyser, at han til konferencen har fået økonomiske løfter fra FN via Unesco og fra den islamiske kulturinstitution Isesco, og han håber på en ny handlingsplan.
Hvad er det for en dialog, Haarder ønsker at bringe videre? Jo, det er såmænd den, som vor tidligere statsminister den 15. december 1973 i København lagde grunden til ved en konference kaldet Den Euro-arabiske Dialog. Det skete i fortsættelse af Israels mirakuløse sejr over araberne i Jom Kippur-krigen, hvorefter araberne hævnede sig ved at lukke for olien og derved tog bl.a. Danmark som gidsel.
Dialogen (diktat?) gik i korthed ud på, at vi skulle fremme arabisk sprog og kultur (islam) på alle undervisningsniveauer og modtage de arabisk landes overskud af arbejdskraft. Til gengæld skulle vi få leveret olie til rimelige priser. Dialogen blev bekræftet og videreført i 1976 og -78 med løfter om stedse tættere samarbejde.
I 1995 blev Dialogen videreført ved hemmelige forhandlinger i Barcelona, den såkaldte Barcelona-aftale, hvor EU gav løfter til 9 islamiske lande langs Middelhavet om optagelse i EU med henblik på en sammenslutning til en enhed: Euromediterranien = Eurabien.
Haarder jubler ligesom alle dialog-entusiaster men historien gentager sig. Hver gang fører dialog til islamisk gevinst. De arabisk finansierede fester Images of Middle East for et år siden, som Haarder også priser, førte til arabisk censur af vore skolebøger. Hver gang synes den kloge at være islam, og Vesten den naive, der sælger ud af sine værdier.
Haarder påpeger udvekslingens betydning for den kolde krigs ophør; men ved den kolde krig, havde parterne fælles kulturgrundlag, nemlig kristendommen. Den kan derfor ikke sammenlignes med islam, hvor vor modparts kultur hviler på Koranen, der lærer sine tilhængere at hade og afsky alle os, som ikke bøjer os for Allah og hans profet ja, endog erklærer, at vi skal dræbes.
Haarder påpeger, at Danmark ikke har givet køb på noget som helst. Hans iver røber, at han godt ved, at vi ikke stoler en klap på ham og hans løfter, men tværtimod må spørge: Hvad har du nu tænkt dig at sælge ud af for at nå nærmere til elite-politikernes mål: EURABIEN?
Jørgen D. Grønbæk
Holstebrovej 65
7800 Skive
Angreb in absentia
At blive angrebet uden at være til stede og have mulighed for at forsvare sig sker desværre engang imellem. Det må bare ikke ske på DR, og det gjorde det så alligevel torsdag den 18. oktober kl. 11.00 i programmet Bøsser arv eller miljø.
Journalist Ann Marker ser sammen med eksperter på kompleksiteten omkring indflydelse af arv og miljø i forbindelse med homoseksualitet. På et tidligt tidspunkt i udsendelsen bliver Mikael Boe Larsen interviewet om emnet. Han er formand for Landsforeningen af bøsser og lesbiske og bliver bedt om at fortælle om nogen, som har gammeldags opfattelser af homoseksualitet. Mikael B. Larsen fortæller, at han regner med, at Ann Marker tænker på foreningen Agape. Og foreningen Agape bliver på denne måde udstillet som gammeldags og uduelig for åben skærm og uden mulighed for at komme til orde. Det dur bare ikke. Det er journalistisk uprofessionelt.
I Danmark er der forskellige holdninger til homoseksualitet også blandt kristne. Pointen i denne sammenhæng er, at den ellers saglige og oplysende udsendelse om homoseksualitet udstiller én forening, Agape, som ikke selv får mulighed for at forklare og forsvare sig.
Lisbeth Krabbe Haugstrup
familiekonsulent i KLF
Orionvej 20
8270 Højbjerg