Jeff Deyo – Unveil
Jeff Deyo blev født i Pasadena, CA i 1969. Som fire-årig valgte han, at Jesus skulle være hans Frelser, og han har været kristen siden. Han begyndte at spille klaver i en alder af ni år og senere trommer som tolv-årig.
I 1988 blev Deyo optaget på Wheaton College i nærheden af Chicago på Musik/Kommunikations-linien, men valgte at blive overført til Anderson University i Indiana i 1990. Her mødte han Martha Joyce, som han har været gift med siden 1992.
I 1997 blev han bandet Zilchs forsanger. Da tre af bandmedlemmerne senere stoppede, tog Deyo chancen og indspillede en lovsangscd. Bandet valgte da at ændre navnet til Sonicflood. Deyo stoppede i bandet i 2000 og satsede på soloalbums. Han siger selv, at han følte, at Gud ledte ham videre som lovsangsleder.
Unveil er i midlertid hans fjerde soloalbum, alle 11 numre er Deyo tracks, og man kan dele albummet op i tre musikstile, som alle hører under genren moderne worship. I sange som So In Awe, More In Love, og Love of God kan man virkelig høre, hvordan han skruer op for rocken. Det er perfekte numre for dem som gerne vil have mere guitar og feeling i deres tilbedelse. Men tag nu f.eks. Love of God. Her er omkvædet simpelt og nemt at synge med på. Numrene: Ill Forever Love Your Name, Glory Reign Down, og Falling Down Like Rain har derimod tillagt sig alternativ pop, i stil med Jeremy Camp. Andre numre er langsomme og inspirerende som: Nothing On Earth, You Are God, og Glory, hvor Deyo synger stille og roligt for at formidle sit budskab klart og tydeligt.
Kan man lide Sonicflood og Jeff Deyos cder, er der endnu et godt album til samlingen.
Tabita