Jungle-guld til jødernes tempel

ISRAEL – På den sidste dag af årets Løvhyttefest overrakte en delegation fra Vest Papua (Indonesien) et kilo guld og en betydelig sum penge til genopbyggelsen af templet i Jerusalem.Delegationen kom til Tempel Instituttet i Den gamle By i Jerusalem og overbragte guldet til Rabbi Yisrael Ariel, som er en af instituttets grundlæggere. Til stede var også Yehuda Glick, som er instituttets daglige leder og direktør.
En barfodet ældre kvinde fra Papua forklarede, at 200.000 af hendes stammefrænder var blevet dræbt under de sidste års uroligheder.
– Jeg tog til den indonesiske provinsregering og bad dem standse myrderierne, men de ville ikke høre på mig. Så læste vi i vore bibler, at hvis vi velsignede Israel, ville Israels Gud tage os under sine vinger. Vi læste, at fra ’de fjerne øer’ (Es.60,9) ’skal de fremmede komme med guld’ – og da vi har guld i vore floder, samlede vi et kilo til at smykke templet, sagde hun.
Rabbi Ariel gav udtryk for, at episoden var bevægende.
Tabita