Det nytter at bede – også på afstand

Nytårstid er bedetid. Men nytter det, når kristne samles for at bede for både meningsdannere og udsatte grupper i samfundet? Ja, det viser en undersøgelse om ”fjernforbøn”…I denne uge samles over 30.000 kristne over hele landet til bøn sammen med tusindvis af kristne over hele Europa.I morgen fredag løber en verdensomspændende bededag af stabelen. Og i næste uge arrangerer netværket Bedehus Danmark en bedeuge på Apostolsk Højskole i Kolding.
Men virker det at sende åndelige vibrationer via Gud til politikere, embedsmænd, skuespillere, kunstnere og mediefolk? Nytter det at bede for de syge, fattige og hjemløse over hele landet, ja i hele verden?
Ja, det er der noget, der tyder på. I USA har man tradition for såkaldte fjernforbønsundersøgelser, og her viser det sig i de allerfleste tilfælde, at bøn virker – selv over store afstande, og selv om de pågældende personer ikke er klar over, at de bliver bedt for.

Allerede i 1965 blev der i USA lavet en undersøgelse med 48 patienter med kroniske sygdomme. Halvdelen modtog såkaldt ”fjernforbøn” fra kristne, der boede mindst 50 km fra dem, mens den anden halvdel ikke modtog nogen forbøn. Efter et halvt år viste det sig, at hele 5 af de patienter, der fik forbøn havde fået det bedre, mod kun 1 patient i kontrolgruppen. De 5 havde desuden alle fået et væsentligt bedre helbred end den ene, der ikke fik forbøn.
Kort efter blev en lignende undersøgelse foretaget blandt leukæmipatienter. Her var der betydeligt større chance for overlevelse – 7 ud af 10 – blandt de kræftramte børn, som havde fået forbøn. Kontrolgruppen havde kun en overlevelseschance på 2 ud af 8.

Undersøgelserne giver et fingerpeg om, at bøn virker, men ikke mere. Der skal flere deltagere med –og det kom der i 1988, hvor en forsker ved navn Byrd foretog en undersøgelse blandt 393 patienter på en hjerteafdeling i Californien over en 10-måneders periode. 192 blev bedt for, 201 blev ikke, men ingen i de to grupper vidste, de blev bedt for.
Resultatet viste, at patienter i gruppen, der blev bedt for, havde haft et bedre sygdomsforløb end dem i kontrolgruppen – 163 mod 147 patienter. De patienter, der ikke blev bedt for, havde mere brug for sygdomsbehandling end de andre.
I 1999 blev den hidtil største undersøgelse om fjernforbønnens virkninger offentliggjort. Her deltog hele 990 patienter på en hjerteafdeling i forsøget. Resultatet viste en væsentlig nedgang i komplikationstilfælde blandt de patienter, der modtog forbøn. Deres ”score” var 10 pct. lavere end det samlede antal komplikationer.

Ikke alle undersøgelser viste dog så markante resultater. Ud af 23 fjernforbøns-undersøgelser var i alt 13 positive, 9 neutrale – dvs. der var ikke en afgørende forskel – og en enkelt undersøgelse viste direkte negativt resultat af forbønnen.
Oplysningerne stammer fra bogen ”Kan tro flytte bjerge”, en antologi redigeret af teolog Niels Christian Hvidt og kræftforsker Christoffer Johansen (Gyldendal 2004).
Kan tro så flytte bjerge? Nytter det at bede – selv over store afstande?
Ja, det er der en overvejende sandsynlighed for, at det gør.