Jan Dufke elsker kreativt kaos
Jan Dufke har netop afviklet sin efterskolemusical nr. 25. Det startede i det små, mens han var lærer på Efterskolen Kildevæld i Kolding. Nu er en fuldt udstyret Teaterkoncert et af årets højdepunkter på Skovbo Efterskole, hvor han har været forstander i 12 år.– Det er vildt spændende, siger han. Vi sætter næsten alt andet til side i nogle uger, og den sidste uge op til premieren arbejder elever og lærere i døgndrift. Det er en rigtig kreativ kaosproces!
Jan Dufke brænder for den totale pædagogik, som folder sig ud i et så stort projekt som det også skete i teaterkoncerten Mig og Evigheden først i februar. Alle elever var med i sang, musik, dans, skuespil, lyd, kulisser og kostumer.
Selv om grundideen blev født i lærergruppen, havde skolens 10. klasse skrevet de fleste tekster. Og på hele syv scener udspillede menneskets livsfaser sig i tilfældig rækkefølge, mens tilskuerne dannede sig det forkromede overblik i det evige nu.
Der er sket en rivende udvikling, siden den første musical blev opført for forældre på Efterskolen Kildevæld i 1983:
– Jeg havde faget Kor men det kunne jeg ikke finde ud af, fortæller Jan Dufke. – Så sammen udviklede vi et nyt koncept en blanding af drama og musik over påskens tema. Og det faldt i god jord både hos elever og forældre.
Jan Dufke troede, det ville være en engangsforestilling. Men næste år var eleverne så begejstrede, at de bad om at opføre en musical igen. Så blev de sat i gang med at skrive den.
– De første tre år havde musicalen bibelske temaer om bl.a. skabelse og frelse. Vi begyndte at eksperimentere med lys og flækkede selv nogle kulørte lamper sammen.
– De næste musicals bar præg af, at vi blev mere kulturbevidste. De handlede om teenageliv og samfundsproblemer. Vi lavede en om abort, der hed Kærlighed i Irma. Året efter om mobning, senere om incest. Og da genteknologien holdt sit indtog, lavede vi også teater om det.
Og den kreative proces havde også en positiv bivirkning:
– Det smittede af på den øvrige undervisning. Samarbejdet gav gode relationer elever og lærere imellem.
Skolens musicals blev efterhånden så gode, at de kunne vises for et bredere publikum. Så lærere og elever tog på turné:
– Det er utroligt, hvad jeg har budt eleverne, husker Jan Dufke. – Et år sov drengene på et lager i Herning, da jeg vækkede dem kl. halv fem om morgenen, for at vi kunne køre til Aalborg og stille op, så vi var klar til kl. otte.
Musicaltraditionen fortsatte, da Jan Dufke var med til at starte Skovbo Efterskole på Sjælland. Også her turnerede han med eleverne.
– Det blev dog sværere i takt med, at skolen voksede. Det var svært at få alle eleverne indkvarteret. Så de senere år har vi inviteret folk til skolens hal.
– For 6 år siden følte vi musicalkonceptet som en spændetrøje, hvor der bl.a. skulle være en gennemgående hovedrolle. Da det er god pædagogik at få alle elever med, skiftede vi til begrebet Teaterkoncert. Der behøver ikke være en gennemgående handling. Og man kan indøve de forskellige scener enkeltvis.
– Det er enormt sjovt, fortæller Jan Dufke. Eleverne er meget engagerede. Ikke en eneste af dem har lagt sig syg i hele forløbet.
– Alle får en stærkt fællesoplevelse. Vi plejer at sige: Vi er ikke stærke, men vi er mange! Og det viste sig, da vi skulle rydde op efter teaterkoncerten. Det tog kun tre timer, så var det hele pakket ned, og gulvet i hallen vasket!
Svend Løbner