IPSICC

Ny kreativ leder

Fonden ”Kristus til alle” har ansat Jette Vibeke Damsgaard Madsen som ny daglig leder.Hendes opgave er at skrive og redigere bøger, opdatere fondens hjemmesider, arrangere konferencer og i øvrigt være kreativ konsulent på kirkeligt menighedsarbejde, især med henblik på opstart af nye småkirker.
Jette er uddannet lærer med liniefag i idræt og musik.Hun har været med i opstarten af huskirkenetværket, Kristus Kirken i Vejen. Og hun er dirigent for gospelkoret Living Joy, som ønsker at sprede glæde, ro og livskvalitet med afsæt i den kristne tro.
Desuden holder Jette foredrag og fortælletimer for både børn og voksne. I et samfund, der bliver mere og mere effektiviseret, er der brug for at fokusere på bløde værdier som tid, nærvær og omsorg, mener hun.
/hb