Faste og tidebøn på SMS
På Bornholm har frikirkerne slået sig sammen om et utraditionelt initiativ. Alle får tilbud om at få tre daglige skriftlæsninger på deres mobiltelefoner som en påmindelse om bøn. Smserne bipper ind kl. 9, 12 og 15 hver dag til og med lørdag d. 22. marts.
– Det er uvant for os med tidebøn og det kan være svært at samle folk til bøn i kirken på hverdage, så nu prøver vi denne udnyttelse af den moderne teknologi. Idéen er hentet fra København, hvor de unge i Baptistkirken har gjort den slags i flere år, fortæller Finn Bræstrup til Missionsforbundets blad Magasinet.
/sl