Klager over sex i tv-serie

Der er både druk og sex, løgne og utroskab i DR’s nye familieserie Album. – Ynkeligt, mener familiekonsulent i KLF, Kirke & Medier.Den kristne seerorganisation kalder Hella Joofs filmatisering af Benn Q Holms roman ”brun som lort”:
– Ansvaret for børn glemmes i druk og sex, løgne og utroskab skaber ynkelige figurer. Den nærgående scene med en ”gammel mand”, der har sex med en purung kvinde, er umulig for mig at bearbejde konstruktivt med min 9-årige niece. Jeg bliver vred og ked af det, siger familiekonsulent Lisbeth Krabbe Haugstrup.
DR har tilsyneladende glemt EU direktivet, som kræver, at udsendelser ikke må være psykologisk skadelige for børn.
/sl