Kristne plejere vil vise åndelig omsorg

Kristne kaldes i Bibelen for jordens salt. Men salt skal doseres i passende mængder…
– Der går fl ere mennesker gennem hospitalernes porte end gennem kirkernes døre!Den erkendelse blev startskuddet til foreningen KriSoS for 50 år siden. KriSoS er en forkortelse af Kristne i Socialog Sundhedssektoren og er et tilbud om uddannelse i åndelig omsorg til det danske social- og sundhedspersonale.
Den 3.-4. april udbydes endnu et kursus på Frederikshavn Sømandshjem & Hotel under navnet Saline Solution. Navnet betyder saltopløsning.
– Kurset hjælper det enkelte menneske til at dele sin tro på en naturlig måde – midt i en travl hverdag, fortæller Inga Sørig fra KriSoS.
Konceptet er udviklet af den ungarske læge dr. Gábor, og han underviser på kurset i Frederikshavn.
Kurset har hjulpet hundredvis af kristne i Ungarn,
England og Holland til at dele deres tro i hverdagen.
Åndelig omsorg står højt på KriSoS’ dagsorden:
– Enhver kristen i social- og sundhedssektoren har en opgave i at hjælpe mennesker fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Mennesker, der normalt
går oprejst, tænker helt andre tanker, når de ligger i en sygeseng og kigger op! Så kommer spørgsmål omkring liv og død, siger Inga Sørig. Hun indrømmer, at det kan være svært at se muligheden for at dele sin tro midt i en travl hverdag. Det skal gøres som et
tilbud og ikke som et overgreb, mener hun. Kristne er ”jordens salt”, men saltet skal spredes i passende mængde, ellers er maden uspiselig:
– Tænk på en æggemad, med den lille smule salt, der
næsten er usynligt, ingenting vejer og alligevel gør så stor en forskel! siger hun.
/sl