IM mangler prædikanter
Der er for få til at prædike i missionshusene. Det viser ni ud af 14 dialogmøder mellem Indre Missions landsledelse og bevægelsens kredsforbund.– De lokale ledere siger, der er brug for flere forkyndere. De oplever, at det er sværere at få forkyndere, fordi der bliver færre af dem, udtaler IMs vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen (billedet) til Indre Missions Tidende.
Derfor er der åbenhed i kredsforbundene for at ændre indremissionærens stillingsbeskrivelse fra at være lokal primus motor til at have et bredere virkefelt som inspirator for flere IM samfund i kredsforbundet. Der er bred tilslutning til at have en basisgruppe på tre til fem lønnede missionærer i hvert kredsforbund.
/sl