Kritiserer fald i u-landsbistand
EU – Folkekirkens Nødhjælp kritisterer EU for ikke at leve op til egne løfter om u-landsbistand. Danmar bør gå foran, mener generalsekretær Henrik Stubkjær.
En ny undersøgelse fra OECD viser, at der for føste gang i mange år er registreret et fald i den internationale udviklingsbistand. Folkekirkens Nødhjælp langede i sidste uge ud efter EU-politikere og bureaukrater. På trods af klare og gentagne løfter om bistandsstigninger er den samlede EU bistand nemlig faldet fra 0,43 pct. til 0,40 pct. af bruttonationalindkomsten. Langt fra det fastsatte EU mål på 0,56 pct. af BNI i 2010.
Generalsekretær Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp er skarp i sin kritik:
– Det er skandaløst at EU landene løber fra egne løfter. Alle beregninger viser tydeligt, at vi ikke når de internationale fattigdomsmål uden ambitiøse bistandsstigninger, siger Henrik Stubkjær. Han mener, at regeringen bør udtale særlig kritik af Storbritannien og Frankrig, som har fald i udviklingsbistanden på hhv. 29,1 og 15,9 pct. af BNI.
Danmarks udviklingsbistand er i rapporten opgjort til 0,81 pct. af bruttonationalindkomsten (BNI), og ifølge Folkekirkens Nødhjælp vil den nye finanslov byde på en lille tilbagegang til 0,80 pct. af BNI som følge af en ventet efterregulering senere på året.
– Det er simpelthen for uambitiøst, siger Henrik Stubkjær. – Danmark må lægge et moralsk pres på resten af EU. En tydelig stigning i udviklingsbistanden herhjemme er derfor et vigtigt og nødvendigt signal, siger Henrik Stubkjær.
-mibo