Er det stadig godt, det Gud ser?

Der er sket en hel del, siden Gud skabte verden såre smukt. Får, der græsser på grønne enge, er ved at være en saga blot. Det samme gælder fisk, der svømmer i klart vand, småkvæg, der græsser mellem bakketoppe og høns, der pikker korn mellem småsten.Man kan snart ikke spise et stykke kød uden at få samvittighedskvaler. Hvilket liv har dyret haft, før det endte som min middagsmad? Selv min mand er begyndt at få symptomer på dårlig samvittighed. Han er i hvert fald blevet vild med vegetarmad. Og ikke nok med det. Han er også blevet vild med at lave det. Jeg sætter mig til det ene veldækkede bord efter det andet, og han disker op med eksotiske retter. Karrykrydret linsesuppe, korma curry med hvide bønner, couscous-salat og meget andet lækkert. Han har vist tænkt at arbejde sig igennem hele bogen med ”Hurtig vegetarmad”.
Det er nu ellers ikke fordi, vi er vegetarer. Vi kan godt spise kød, men det er nu rart at vide, at de par ænder, vi spiste juleaften, havde haft et godt liv ude på Sdr. Hygum mark. Så, synes jeg, det var ok at sætte tænderne i deres sprøde skind. De tanker gør jeg mig også, når jeg køber et New Zealandsk lam frem for et dansk slagtesvin. Jeg har sådan et romantisk billede af et lam, der græsser på grønne enge og bliver ledt til hvilens vande af sin kærlige hyrde, sådan som jeg læser om i Bibelen. Og det er jo noget helt andet med et dansk svin, som har været spærret inde i en svinesti hele sit liv!
Laks hørte til min gode samvittighed, indtil min veninde fortalte mig, at de bliver opdrættet i store bassiner, og deres foder er fyldt med farvestof, så kødet på laksen bliver fint rødt. Jeg kan ellers bedre lide at forestille mig laksen svømmende i en norsk fjeldbæk.
Min godtroenhed grænser vist næsten til det naive. Jeg troede fx også, at hvis jeg købte mig en lækker rævepels, så kunne jeg være sikker på, at de søde ræve havde haft et sundt skovliv, indtil de fik en kugle for panden, men nej, nej, sådan hænger tingene ikke sammen. Det så jeg ved selvsyn i fjernsynet. Der stod det ene rævebur af trådnet oven på det andet i lange rækker, og det er her i Danmark, vi taler om. Godt nok sagde rævenes ”hyrde”, at han ”producerede” sine ræve under ordnede forhold, i modsætning til hvad man gør i f.eks. Kina. Men, men, men den rævepels (!) burde vide, at ræve foretrækker frihed frem for orden. Og skal vi endelig snakke om orden, hvad så med at finde tilbage til naturens egen gudsinspirerede orden!