A-kasse-specialist fylder 50

– Det vigtigste er effektiv service, mener specialkonsulent Susan Daugaard Hansen fra Gjerlev, som fylder 50 år den 24. juni.
Hun er inde i sit 28. år som ansat på Kristelig Fagbevægelses hovedkontor og har det overordnede ansvar for fortolkning af a-kassereglerne inden for rådgivning og jobformidling. Hun er desuden intern underviser og kvalitetssikrer afgørelser, der sendes til Arbejdsdirektoratet.
Susan Daugaard Hansen sidder som specialist i et udvalg under A-kassernes Samvirke. Hun er i gang med at studere jura på fjerde år ved Aarhus Universitet.
/sl