Erotik fjernes fra kabel-tv

Canal Digital Danmark vil fjerne erotiske kanaler fra deres familiepakke:- Men vi får først ressourcer til at gøre det til efteråret, siger informationschef Catja Middelboe Andersen til KLF, Kirke & Medier.
Hun pointerer samtidig, at alle Digital’s bokse er udstyret med forældrekontrol, og at kanalerne indtil da kan spærres med en pinkode.
I de tv-pakker, der også indeholder kanaler fra CANAL+, kan man desuden indstille sin box til at kræve en pinkode for alle film, der kun er godkendt til seere over 15 år.
I Norge oplyser Barnevakten, at Canal Digital allerede har fjernet de erotiske kanaler fra familiepakken.
/sl