Vandt pris for ny salme

Torsten Borbye Nielsen blev en af fem vindere i Kirkeministeriets salmekonkurrence og fik overrakt en pris på 10.000 kr. af kirkeminister Birthe Rønn Hornbech.Torsten Borbye Nielsen er præst i Københavns Frimenighed og assisterende missionspræst i I Mesterens Lys. Hans melodi til Lisbeth Smedegaard Andersens langfredagssalme ”Så bøjed den dødsdømte nakken” blev udvalgt som en af de fem vindermelodier mellem over 1600 indsendte melodier fra 421 komponister. De øvrige vindere var Jørgen Lauritsen, Flemming Neergård Pedersen, Thomas Reil og Michael Salling.
/sl