Peer Laigaard fik helbredt ryggen – og sin økonomi
– Jeg havde aldrig forestillet mig,
at der fandtes den slags kræfter i kristendommen.- Det tror jeg ikke på. Sådan noget er ikke noget for mig, svarede Peer, da en ven foreslog ham at tage til et helbredelsesmøde med Hans Berntsen.
Peer havde efterhånden så ondt i ryggen, at han ikke kunne gå ind fra bilen, når han kom hjem fra arbejde.
– Jeg solgte og monterede Ballingslöv køkkener. Men man er jo ikke 25 år længere, bemærker den nu 66-årige møbelsnedker og musiker.
– Det skar i ryggen på mig, som om der var knive i den. En røntgenundersøgelse viste, at jeg havde fået en kraftig slidgigt. Lægerne sagde faktisk, at jeg var nødt til at droppe mit job – med det samme!
Hvis jeg altså ikke ville ende i en kørestol…
– Kan du få det værre af at tage til møde med Hans Berntsen? spurgte vennen. Og det måtte Peer give ham ret i. Det så temmelig mørkt ud…
– Jeg havde en kassekredit på 385.000 kr., som jeg ikke kunne gøre en pind ved. Og banken havde netop sagt stop. Tvangsauktionen ventede lige om hjørnet. Hvis jeg også mistede jobbet, så var det helt håbløst.
Så Peer Laigaard kørte de små hundrede kilometer fra Ramsing ved Skive til Randers, hvor Hans Berntsen den 6. januar 2003 skulle tale i Den Evangeliske Frikirke.
Hans Berntsen er en tidligere Volvo-direktør, som efter en bilulykke begyndte at bede for syge mennesker.
– Det var jo utroligt, det han sagde om mennesker, der var blevet helbredt i Jesu navn. Jeg troede ikke rigtig på det. Jeg tænkte: Det er godt nok store ord for så lille en mand.
Men jeg gik alligevel frem til forbøn efter hans tale.
Jeg har to problemer, sagde jeg til Berntsen. – Min ryg og min elendige økonomi.
– Nå, men det må vi da have gjort noget ved, sagde Berntsen bare, og så bad han.
Peer forstod ikke noget af det, men da han gik fra mødet den lørdag, var hans smerter i ryggen fuldstændig forsvundet…!
– Jeg fejlede ingenting! husker han, stadig forundret.
– Men ikke nok med det. Mandag ringede jeg til banken – de havde kigget på mine lån og lavet noget om. I stedet for at skulle afdrage 35.000 kr. om måneden, kunne jeg nøjes med at betale 11.000 kr.
Så kunne jeg klare det.
Onsdag ringede en gammel ven, som var blevet direktør på en fabrik i Langå. Han spurgte, om jeg havde noget at lave, og da jeg svarede nej, sagde han: Det har du nu.
– Så gav han mig et job med at reparere fejlopsatte køkkener i København og på Nordsjælland.
Jeg skulle ud til steder, hvor det var noget skrammel, der var blevet lavet.
Så snart de lukkede døren op, fik jeg det møgfald, de andre skulle have haft. Men jeg lod det prelle af på mig og sagde til kunden: Nu starter vi helt forfra. Og jeg går ikke, før du er tilfreds.
på et kvartal!
– Når jeg var alene afsted, tjente jeg 25.000 – om ugen!
Når min søn var med, tjente vi 40.000. Så i løbet af et kvartal var gælden betalt!
Det var utroligt.
Mange kreditorer ringede ligefrem og sagde tak; de havde allerede sat mig på tabskontoen.
De sagde: Dét var fantastisk – det havde de ikke drømt om. Det havde jeg heller ikke.
Jeg havde aldrig drømt om, at der var sådan nogle kræfter i kristendommen. Jeg hang der i det yderste af neglen, og så fik jeg et helt nyt liv, siger Peer Laigaard med et stort smil og tilføjer efter en slurk kaffe:
– Du bliver glad og taknemlig – og rørt af det – og får lyst til at betale det hele tilbage.
Der er kontakt opad
En af de måder, som Peer forsøger at betale tilbagepå, er hans nye kunstcenter.
Han har omdannet sin tidligere køkkenbutik til udstillingslokaler for kunst – af kristne kunstnere.
– Så lader jeg billederne tale for sig selv, siger Peer, som også maler halvabstrakte billeder selv:
– Med de to billeder her vil jeg gerne vise, at himmel og jord hænger sammen – at der er en forbindelse. Der er en besked oppefra, siger han og viser billeder frem. Han arbejder også med marmorskulpturer, som han er begyndt at sælge til kirker.
Foreløbig er der ikke mange penge i det. Men han slapper af i, at Gud hjælper:
– Det er så fantastisk – du skal bare lære at lægge det over til Gud og lade ham tage ansvaret og æren. Jo mindre du gør selv – jo større bliver det.
– Da jeg til nytår fyldte 66 år, sagde jeg til Herren: – Nu kan jeg ikke blive her i København og arbejde længere. Nu skal der til at ske noget andet.
Jeg havde rejst frem og tilbage i 5 år – var i København ca. 4 dage hver uge som servicemontør for Invita køkkener, samtidig med at vi også solgte køkkener herhjemme fra.
Det var simpelthen for hårdt, jeg havde ikke mere at give. Så er det, at Gud siger i mit indre: Så se at få den butik færdig, så skal jeg velsigne den for dig.
Og jeg røg op af sofaen og spurgte, om jeg ikke lige kunne få den én gang til, men han sagde det kun en gang…
To lokal-tv-stationer har lavet optagelser om kunstcentret, og sangerduoen Lis & Per har holdt koncert her.
– Og nu kommer der busser og besøger os, siger Peer og peger på den smukt ombyggede gamle vognmandsforretning, som han købte i 1975 for kun 155.000 kr.
Peers kone forstår ikke helt, hvad der er sket med hendes mand. Men det tager Peer roligt: – Hun er mere kristen, end hun selv tror.
– Har du altid kunnet tackle problemerne på den måde?
– Nej, før jeg kendte Ham, kunne jeg ikke tjene penge nok. Jeg knoklede lørdag og søndag og kunne ikke rende stærkt nok, og alligevel kunne jeg ikke betale mine kreditorer. Det kunne ikke lade sig gøre. Jeg vidste, at jeg skulle have hjælp et andet sted fra.
Jeg vidste bare ikke, at det skulle blive så stort.
– Jeg har sagt til Gud, at der er 24 timer i døgnet, og jeg har 2 hænder – du kan bare bruge mig. Og han har jo virkelig brugt mig, siger Peer begejstret og fortæller om flere tilfælde, hvor han har hjulpet andre til helbredelse og frelse.
– Det er fantastisk at få lov at hjælpe mennesker over stregen, siger han.
