Spil, syng – og bliv klogere

SKOLESTART: Elever i folkeskolen bliver ikke automatisk bedre til matematik og dansk, blot fordi de terper tal og gloser. En tysk undersøgelse viser derimod, at intensiveret musikundervisning øger elevernes præstationer i alle øvrige skolefag. Det bekræftes bl.a. af tre folkeskoler i Horsens.”Mester Jakob,
mester Jakob,
sover du? Sover du?
Hører du ej klokken?
Hører du ej klokken?
Bim bam bum,
bim bam bum”.

Musik fremmer børnenes kompetencer. De lærer at vente på hinanden og falde ind de rigtige steder – her på Landmarksskolen i Horsens, der nu høster frugterne af udvidet musikundervisning.

De fleste danskere kan sikkert høre den lille melodi for deres indre øre. Og hvis ikke, så i hvert fald rokke efter rytmen. For den enkle børnesang har sat sig spor i hukommelsen. Og mere end det, hvis man skal tro en af Danmarks mest toneangivende musikpædagoger, Grete Granerud: Den har givet ”struktur i hjernemassen”, koder og kasser, der hjælper med at afkode og lagre kompliceret viden.
– Der er jo nogle logisk-matematiske tankegange i musikken. Man arbejder jo meget med form, fortæller Grete Granerud. – Kan man gennemskue en form, er opgaven allerede løst.
– I musikken har du et A-stykke og et B-stykke, du har noget, der gentager sig, du kan genkende, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt. Den tilgang hjælper jo.
Så er der alligevel et højere formål med de endeløse klavertimer, ambitiøse forældre sender deres børn til! Ja, de mange halvnoder, fjerdedelsnoder, ottendedelsnoder osv. hjælper øjensynligt på forståelsen i matematiktimerne. Og efterligning af toner og rytmer hjælper på udtalen i dansk, engelsk og tysk.

En videnskabelig undersøgelse af syv grundskoler i Berlin viser nemlig, at der er en generel sammenhæng mellem musikalitet og intelligens. Intensiveret musikundervisning øger endda elevernes intelligenskvotient.
Det fortæller Hans Günther Bastian – i musikkredse kaldet ”Den Store Bastian”. Han er professor i musikpædagogik ved Goethe Universitetet i Frankfurt am Main og stod for en omfattende undersøgelse af 170 elever i grundskolen fra 1992-98. Den forløb over seks år og er den mest omfattende undersøgelse af slagsen til dato.
Konklusionen er klar: Elever med en intelligenskvotient under middel opnåede en jævnt stigende intelligenskvotient over hele forløbet. Hos øvrige elever viste sig en markant stigning mod slutningen af 5. skoleår.
Fem testklasser fik udvidet musikundervisning, mens to kontrolklasser blot fik de obligatoriske to timers musikundervisning hver uge. Den udvidede musikundervisning bestod af privatundervisning i et instrument og sammenspil i en gruppe. Undersøgelsen kan studeres nærmere i Bastians bog ”Musikerziehung und ihre Wirkung” (2000).
– Musik har ud over sin egenværdi evnen til positiv påvirkning af de unges personlighed og livskvalitet, siger han.

Det er velkendt, at den danske folkeskole i en årrække har fået dumpekarakter af OECD og PISA-undersøgelserne. Danske elever er blandt de dårligste i Europa i bl.a. sprog, historie og matematik. Derfor har regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en række forlig om fornyelse af fagligheden i folkeskolen. Men ikke et ord om kreative fag som musikundervisning. Og det er ifølge Bastians undersøgelse at skyde sig selv i foden. For undersøgelsen kan ikke blot påvise øget indlæringsevne, samt øget koncentration og kreativitet hos især ”svage” elever – musikundervisningen forbedrer også skolens sociale miljø: Der er færre ”problemelever”, dvs. elever som ikke kan tilpasse sig, og mindre afvisning mellem eleverne, dvs. elever, der udtaler, at de ikke kan li’ ham eller hende.

Et treårigt musikprojekt i Horsens viste for få år siden, at musikundervisning løfter de øvrige fagområder. Tre folkeskoler fra socialt belastede kvarterer i Horsens Kommune, Vestbyskolen, Søndermarksskolen og Langmarksskolen, fik tilbud om en ekstra ressourcelærer i de obligatoriske musiktimer for at aflaste og inspirere musiklæreren, et to-ugers musikprojekt på hver årgang, fx et teaterstykke, samt billig instrumentalundervisning og gratis hjemlån af instrumenter.
Projektet sluttede med så stor succes, at alle tre skoler har valgt at fortsætte den intensiverede musikundervisning, selv uden den ekstra kommunestøtte. Og det er vel en anbefaling i sig selv, konstaterer Landmarksskolens inspektør, Jørgen Vedel, tørt.
– Musikundervisningen har givet eleverne øget selvværd, og selvværd er som bekendt nødvendigt for at kunne lære noget. Børnene har fået både lyst og evner til at optræde. De føler, de kan noget. Og vi kan se fra gang til gang, at eleverne forbedrer sig.

Han nævner et konkret eksempel:
– I foråret opførte eleverne ”Ronja Røverdatter”. En af de to hovedrolleindehavere var en elev med massive danskproblemer. Pigen fik ny prestige og fandt nogle metoder til at lære sine replikker – og det har hun siden kunnet overføre til den almindelige danskundervisning.
Og en af hans musiklærere, Laila Fogh, kan fortælle om en pige i 3. klasse der efter et to-ugers musikalsk eventyrprojekt kunne læse for første gang.
Men betyder det så højere intelligens?
– Der er ingen tvivl om, at arbejder man med de områder, hvor man er stærk, i samspil med de områder, hvor man er svag, vil det have en afsmittende virkning. Lydfornemmelser indvirker på sproget, musikkens organisering indvirker på den matematiske sans osv. Det kan man så kalde intelligensudvidelse, konkluderer inspektøren.

– Børn kan lære hvad som helst, hvis bare de er motiverede for det, siger Grete Granerud, der er en af landets førende musikpædagoger.

Men øget kvalitet i musikundervisningen er ikke kun op til lærere og læseplaner. Det siger sig selv, at eleven har brug for tid til at fordybe sig og lære.
Grete Granerud stod dengang for projektet i Horsens og forklarer, hvad der sker med barnets indlæringsevne gennem musikken. Hun har skrevet 20 bøger om emnet og er en af landets fremmeste eksperter i musikpædagogik.
Først kommer elevens personlige kompetencer, at være udadvendt, kunne koncentrere sig og være lyttende:
– Det er jo soleklart, at hvis du ikke har det dårligt i en klasse, så udvikler du dig. Hvis du kan få børnene med i en sangleg, det skal helst være helt fysisk, så bliver de klar til at lære noget i stedet for at bruge al deres energi på at føle sig dumme.
– Børn lærer også at koncentrere sig gennem musik, fortsætter Grete Granerud. – Det hjælper ikke at komme lidt før eller lidt efter i en sang som ”Kuk kuk…”. Og sådan er det også med spil. De ved præcis, hvor de skal komme ind med instrumentet, hvis man vel at mærke har vist dem det. Ligesådan med rytme. Det er en meget konkret måde at øve koncentration på.
– Musik øver lydhørhed. Det er vigtigt for samværet i skolen, mennesker imellem og i sidste ende for demokratiet, at vi er i stand til at lytte. At kunne være stille indeni og høre noget.

Og det har noget med det andet at gøre: elevens sociale kompetencer:
– Musik inkluderer børnene. Hvis du laver musikaktiviteter – med bevægelser – så inkluderer du børnene i et fællesskab. De er ”synkrone” om noget. En børnehaveklasse er jo sammensat af tilfældige børn. Men bare de synger en sang, har de en fælles oplevelse. Og bevæger de sig, spejler de sig i hinandens kroppe.
– Kobler man så leg til, får alle lov at være på, får lov at lede på skift, er lige meget i fokus. For typisk bruger en lærer meget tid på tre børn i klassen. Og for lidt tid på de stille børn. Men samværet omkring en sangleg yder en slags retfærdighed, som er en lise for sjælen i mellemgruppen.
Og det indvirker så på det tredje: elevens faglige kompetencer:
– Vi har et potentiale, men vi kan også lære noget nyt. Mennesker og især børn kan lære hvad som helst, hvis bare de er motiverede for det, siger Grete Granerud.
– Man arbejder jo meget med form i musikken. Og det har jo noget med form at gøre, når man skal løse opgaver. Specielt i intelligensprøver, der måler bestemte ting. Nogle kan score points, fordi de kan genkende formen, slutter hun.
Det vil uden tvivl gavne fagligheden i folkeskolen, hvis musikundervisningen opprioriteres. Det tyder Bastians undersøgelse, Horsensskolernes erfaring og musikpædagogikkens teorier i hvert fald på.

Læs mere her