Lydbøger lindrer min smerte
Nelly Mieszczak er overbevist om, at troen og håbet kan overvinde smerten.Hvordan kan man få inspiration til sin kristne tro, hvis man er syg og ikke har mulighed for at forlade hjemmet? Nelly Mieszczak lytter til kristne lydbøger, synger lovsang og beder forbøn for andre.
Midt i den smukke natur omkring Maribo sø på Lolland bor 64-årige førtidspensionist Nelly Mieszczak. Det polsk klingende navn har hun fra sin farmor. Tilbage i starten af det forrige århundrede kom hun sammen med tusinder af andre landsmænd fra Polen til Lolland for at arbejde i roemarkerne. Farmoren valgte at slå rod i den sydsjællandske jord, og frem voksede familien, som Nelly er frugten af.
At lydbøger med kristen forkyndelse kan lindre smerte, det kan Nelly skrive under på. Hun lider nemlig af en kronisk nervesygdom – trigeminusneuralgi. Den gør det svært for Nelly at deltage i kristne møder, fortæller hun:
– Mine smerter sidder især i hovedet og giver mig ofte så kraftige smerter, at det fremkalder kvalme og gør mig sengeliggende. Jeg ved aldrig helt, hvornår den overvælder mig. Det er et problem, hvis jeg er uden for hjemmet. Derfor bliver jeg hellere hjemme, siger Nelly.
som sendt fra himlen
Troen kommer af det, der høres. Derfor kunne det hurtigt blive en trussel for Nellys tro, hvis hun blev isoleret fra det kirkelige fællesskab, hvor Guds ord forkyndes. Men en annonce for kristeligt lydbibliotek kom som sendt fra himlen:
– Gennem annoncen for kristeligt lydbibliotek blev jeg opmærksom på, at jeg herigennem kunne bestille gode kristne bøger indtalt på cd. Det er en stor trøst, når man ofte ligger i sengen. På den måde lytter jeg til noget, der giver håb midt i smerten. Og det har jeg meget glæde af, smiler Nelly.
Især bøger skrevet af den amerikanske kvinde Joni Eareckson Tada har haft særlig betydning for mig, fortæller Nelly:
– Joni blev som ganske ung stærkt handicappet, da hun sprang ud på for lavt vand og knækkede nakken. Det gjorde hende lam i kroppen og medførte svære lidelser. Men i stedet for at blive slået ud og give op har lidelserne og kampene styrket hende og givet hende en dybere indsigt i Guds ord. Sådanne historier har været utrolig inspirerende at lytte til. Det har vist mig, at troen og håbet kan overvinde smerten, slår Nelly fast.
Den tidlige morgenstund er for det meste tidspunktet, hvor Nelly har mest energi. Efter en tur i haven med hunden Bammer nyder hun at bruge tid med Gud. Ud over at læse i sin bibel er hun en flittig bruger af andagtsbøger:
– Jeg har rigtig mange forskellige slags andagtsbøger, som jeg læser i på skift. Blandt favoritterne er Livets øjeblikke, skrevet af Anna Boelskifte, smiler Nelly og fortsætter:
– Jeg vågner som regel tidligt om morgenen og kan godt bruge 1-2 timer på at synge lovsang og bede forbøn. Jeg beder for mange forskellige ting. Også for medierne. Heriblandt Udfordringen, som jeg har abonneret på i mange år, opmuntrer Nelly.
– Oplever du, at det forandrer din egen situation, når du beder for andre?
– Ja, helt er klart. Men selvfølgelig håber jeg da også stadig på, at jeg bliver rask. Men nu må jeg se, hvad fremtiden bringer, siger Nelly med et længselsfuldt blik.
Sygdommen har Nelly levet med, næsten siden hun var barn. Alligevel har hun formået at passe tre børn, mand og hus og et arbejde som socialhjælper. Siden blev børnene voksne og flyttede hjemmefra. For tolv år siden kom hun på førtidspension, og for otte år siden blev Nelly skilt.
Nelly er ikke opvokset i en kristen familie. Hun kom først til tro, da hun var i 40erne. Det var ellers ikke hendes plan, da hun en dag var på vej hen til den lokale folkekirke:
– Jeg havde egentlig set mig gal på Folkekirken og ville melde mig ud. Jeg nåede endda at få udmeldelsespapirerne. Men så fik jeg tanken, at jeg hellere først måtte undersøge, hvad det var, jeg afviste. Præstegården annoncerede med et foredrag om livet efter døden, og det sparkede mig i gang med min trosvandring, fortæller Nelly.
Herefter blev hun opmærksom på nogle møder i Nakskov, hvor Hans Berntsen bad for de syge:
– Forbøn åbnede en ny verden for mig, og jeg begyndte at rejse rundt til møder, men det blev efterhånden trættende med de lange rejser, så det holdt jeg op med. I stedet købte jeg kassettebånd, hvor Hans Berntsen bad forbøn. Det hørte jeg faktisk næsten hver dag, inden jeg gik på arbejde. Siden blev jeg også voksendøbt. Jeg ringede til Hans Berntsen og lavede en aftale, hvorefter jeg rejste til Ålborg med toget og blev døbt, griner Nelly.
Nu, hvor du ikke kommer rundt mere, har du så stadig kontakt til kristne?
– Ja det har jeg. Der er nogle, jeg ringer og skriver sammen med, slutter Nelly.