Moses og kirke i åben strid om metal-koncert

Moses Hansen protesterer mod, at den nye Åbenkirke i Herning holder koncert med ikke-kristne metalbands den 30. oktober. Kirkens musikpræst Allan Høyer forsvarer arrangementet.– Hvor langt skal vi gå for at sænke dørtærskelen for at få mennesker fra verden ind i kirken? spørger Moses Hansen, der er kendt i landet for kristne korstog. – Det er pænt af metalmusikerne, at de vælger sange uden Satans navn. Men enhver moden kristen ved, at bag metalmusikken ligger der dæmoniske kræfter.
Ifølge musikpræst i Åbenkirke, Allan Høyer, er kritikken skudt langt over målet:
– Vi føler, at mikset mellem en dygtig koncertarrangør som muslimske Amir Rehman og vores egne folk er en rigtig god base for fællesskab og venskaber.
Han bakkes op af alle fem præster i Åbenkirke, der er en sammenlægning af Kristent Center og Apostolsk Kirke.
sl