Når en pilgrim vender hjem
Billedet af en kristen som en pilgrim indbefatter billedet af et menneske, der er på vandring fra et sted til et andet, hvor målet er hjemstedet: himlen – eller hvad man nu kalder det.De fleste af os lever imidlertid, som om vi aldrig skal dø – døden er som fjende blevet fortrængt. Forfatterne til … og smile ad sin død vil have os til at se døden i øjnene som det faktum, den er for os alle. Det forsøger de så på i bogens seks kapitler, hvor de bl.a. kommer ind på, hvad der kan hjælpe os til at se på døden ikke bare som en fjende, men som en gennemgang til et andet og langt bedre og herligere liv. Det er deres påstand, at vi som de pilgrimme, vi er, ikke er himmelvendte nok, og at vi – hvis vi var det – ville kunne udrette meget mere i dette liv.
En udmærket udgivelse, der ikke bare minder os om, at vi skal dø, men at vi også – igen – skal leve!
Niels Jørgen Vase
K. Scott Oliphint og Sinclair B. Ferguson:
… og smile ad sin død 97 sider 128 kr. LogosMedia