Entertainer Dario Campeotto: Brug kirken og styrk kristendommen

Den dansk-italienske sanger og skuespiller Dario Campeotto har et hjertevarmt forhold til tro, kristendom og kirke. Det indbyder han alle danskere til at opleve ved hans julekoncerter.
Entertaineren Dario Campeotto betragter sig selv som kristen, beder til Gud og har et varmt forhold til den katolske kirke, han som italiener er vokset op med.

Dario Campeotto rejser meget som entertainer og går tit ind i en kirke for at tænke og bede.

Det var pater Don Silvio ved Skt. Knuds kirke i København, der ”opdagede” Darios sangtalent, da han kun var 10 år gammel. Dario kom med i kirkekoret og sang hver søndag i kirken, der ofte var rammen om de danske italieneres social liv.
Det åbenhjertige fællesskab med præst og kirke ønsker Dario Campeotto nu, at alle danskere skal opleve. Når mennesker med andre religioner så åbenlyst viser deres tro, skal vi danskere også stå ved vores:
– Vi skal have meget stor tolerance, for intolerance er ødelæggende. Men jeg vil netop invitere danskere til at gå i kirke og holde kristendommen i hævd som en modvægt til, at vores gæster her i landet praktiserer deres tro.
– Jeg synes, man skal holde fast i det, man er opdraget i, og gøre brug af alle de 3500 fantastiske kirker, vi har. Lad os få dem lukket op og få dem brugt! Jeg føler mig ikke som missionær, og økonomisk har vi ikke det store ud af julekoncerterne, men kan vi få flere i kirke…

Dario er født i 1939 på Frederiksberg af italienske forældre. Familien flyttede til Danmark i 1928, da faren blev teknisk direktør for Fiat Danmark. Dario bor fortsat på Frederiksberg, men boede i 1967-1973 i Torino i Italien sammen med sin daværende hustru skuespiller Ghita Nørby.
Dario har siden 1960 haft mange roller teater, film og et utal af revyer. De sidste 15 år har han også holdt kirkekoncerter, og i år er det første gang den næsten 70-årige entertainer holder julekoncerter:
– Kirken er blevet en form for samlingspunkt for at udnytte disse herlige bygninger. Og nu er kirkekoncerter blevet en populær måde at synge julen ind på. Vi ville prøve det af. Kan vi få en 5-6 koncerter ud af det, så er det fint, sagde vi. Men det er så blevet til 17 koncerter.
Og ”vi” er Bjørn Elkjer, der til daglig er organist ved Vinding kirke ved Vejle, og hans kone Karin, som er kirkesanger, og musikeren Jesper Riis som især udmærker sig trompetist. Repertoiret spænder, ud over de kendte julesalmer, fra operaværker og The Beatles til sangen Bella Notte fra Disneys tegnefilm Lady og Vagabonden.

Men hvor kommer det kirkelige ind?
– Jeg er vokset op som barn i et varmt og godt katolsk hjem, fortæller Dario Campeotto. – Netop det katolske har sat sine spor, fordi vi havde en dejlig sognepræst, Don Silvio, et herligt menneske som samlede os hver søndag til en gudstjeneste.
– Jeg gik i skole på Skt. Knuds skole i Stenosgade i København, og i den forbindelse ligger en meget smuk kirke. Vi var ikke faste kirkegængere, men så kom Don Silvio til, da jeg var 10 år, og han sagde: Jamen, du kan jo synge! Så blev vi 10-12 børn som sang i kirken hver eneste søndag. Vi havde Franco Christofoli som dirigent – han blev senere chef for den jyske opera.
Dario Campeotto blev opdaget udenfor kirken af Volmer Sørensen. I 1961 vandt Dario det danske Melodi Grand Prix med sangen Angelique. Den fik senere en femteplads ved den store finale i Nice.
I 1962 fik han så en større rolle i filmen ”Han, hun, Dirch og Dario”, hvor han gør stormkur til den forsømte hustru Ghita Nørby. Det resulterede i ægteskab, der dog kun varede i seks år.

Darios er i dag gift med Gertrude fra Bornholm. På julekoncerterne bliver Dario ofte spurgt om, hvordan det er at være gift med en bornholmer.
– Fint, svarer Dario – hun slår hvert kvarter!
Dario fremkalder tit munterhed i kirken, for humoren hører sig til:
– Humoren skal endelig med. Det er også kristeligt. De bedste præster jeg har mødt er dem, der har humor.
Dario Campeotto kom meget i kirken og i og med at han gik i katolsk skole:
– Jeg har altid haft et meget afslappet, fortroligt og kærligt forhold til kirken og præsterne. Vi brugte kirkerummet til at samles i og være fælles om at være langt fra fædrelandet. Jeg har altid haft det trygt i kirken. Når vi var i kirke, så havde vi det godt.

Og den atmosfære vil du bringe med dig ved dine kirkekoncerter?
– Præcis! Jeg søger til rødderne og siger: Kunne vi ikke bare samles og være lidt åbenhjertige og kommunikative over for hinanden?
Og religiøse?
– Ja. Jeg har det som de fleste, at hvis jeg ligger syg i sengen, så husker jeg pludselig at bede tre Fadervor og tre Ave Maria, og hvis jeg har det rigtig godt, så kan jeg godt glemme det!
Dario Campeotto griner højt – og tilføjer:
– Men jeg har Ham med hele tiden. For det er vores opdragelse. Det var et kærligt forhold til hele kirken.
– Der er jo ikke noget mere åbent end en landsbykirke i Italien, hvor man mødes og taler med præsten og han kan gå med over i baren og få en kop kaffe. Derfor er jeg også herhjemme opvokset i en afmystificeret tro. Og i dag er det igen blevet ok at bekende kulør med sin tro og have det godt med det.
Så hvis du skulle bekende kulør – er du en troende kristen?
– Ja, det er jeg faktisk!

Flere kendte har kommenteret den nye Bibelen på Hverdagsdansk – og du har også set nogle klip og sammenlignet med den autoriserede?
– Jeg synes, den er meget interessant. Jeg kan godt li, at man pludselig kan forstå noget, man ikke kunne forstå tidligere. Men omvendt må det også godt beholde det mystiske, det uopnåelige. At man ikke bare plasker det hele ud.
– Det giver en ny dybde, paletten bliver ligesom bredt ud. Man skulle have dem begge to, og bruge Bibelen på Hverdagsdansk som en form for parlør, hvor man siger: Hvad er det nu det her betyder?
– Det er meget mere håndgribeligt. Meget personificeret. Men det kan også blive så udpenslet, så det ikke er så mystisk mere. Men som oversættelse er den yderst interessant.
Hvordan udmønter din tro sig ellers?
– Det behøver ikke være i den kristne tros navn, at man lever et ordentligt liv, bare man lever med respekt for sine medmennesker. Men jeg har det godt med at gi noget næstekærlighed, lytte til andre. Det er jo i princippet det kristne program.
– Men de mennesker, der går i kirke, har en sidegevinst: At kunne samle sig om sig selv og gå i dybden med sig selv den hele eller halve time.
– Jeg rejser meget, og jeg går ofte ind i et kirkerum og sætter mig og bruger lige 5-10 minutter på at tænke: Hvor er du henne i verden?
Og beder en lille bøn?
– Ja, absolut.