Debat

I avisen 13. november vises Ndifon stor opmærksomhed – og sympati – ikke mindst i Henri Nissens (HN) leder.
Her nævnes det, at det desværre ikke er alle syge, der bliver raske. Hvorfor ikke? Det kræver åndelig indsigt. Ja, så langt er jeg helt med. Men så hedder det videre, at én af årsagerne til manglende helbredelser er, ”at mange forsigtige kristne ikke tør tilbyde at bede for syge, selv om Jesus har påbudt det …”
Anderledes med Charles Ndifon, som ikke går af vejen for selv de værste sygdomme, og som er overbevist om, at Gud er en kærlig far, som ønsker at alle hans børn skal have det godt. Og så nævnes en mulig grund til, at så mange bliver helbredt netop, nemlig Ndifons kompromisløse forkyndelse og tro.
Mener HN, at helbredelser er et resultat af kompromisløs forkyndelse a la Ndifon, og at Ånden manifesterer sig ved massehelbredelser? Jeg synes, der i HNs ordvalg mangler en skelnen mellem Guds endelige rige, hvor alle er frelst, raske osv. og den tilstand, hvor Guds rige er kommet nær og hvor nogle bliver frelst, helbredt osv.
(Forkortet, red.)
Samuel Roswall
Thurahsvej 6
3400 Hillerød

Svar til Roswall:
Ja, enhver kan jo tælle sig frem til, at der sker langt flere helbredelser, hvor der er tale om en ”kompromisløs forkyndelse à la Ndifon” end hvor man af teologiske grunde mener, at helbredelser egentlig ikke burde ske nu, men først i himlen.
Når Gud nu alligevel helbreder stakkels syge mennesker – skulle vi så ikke overveje, om vores teologiske fordomme er blevet en spændetrøje?
Nej, alt bliver ikke fuldkomment før i himlen, men Jesus gav os ordre til allerede nu at helbrede de syge. (Se Markus evangeliet 16).
Det har chokeret mig, at det oftest er os ”troende”, der har fleste forbehold overfor helbredelser.
Nye kristne, og folk der endnu ikke er kristne, har ikke de blokeringer. Miraklerne overbeviser dem om at Gud er til, og de begynder at tro på Jesus. Tak for det!
Henri Nissen

Christine Antorini (SF) har via Ritzau udtalt: ”Det at bede en bøn er en religiøs handling, og religiøse handlinger hører kirkerne til og ikke folkeskolerne. Jeg vil se nærmere på, om sagen er noget vi bør gøre noget ved.”
Antorini overser, at ifølge Grundloven støtter staten kirken, og at folkeskolen ifølge undervisningsplanen skal formidle dansk kultur. Her er Fadervor en hjørnesten. Hvis Antorini mener, at al religion skal væk, hvad så med at se på, at alle danskere er tvunget til at spise kød efter muslimske hallalprincipper og med muslimske velsignelser. Hallal er ideen om at hele verden er delt i rene og urene mennesker, dyr og føde.
Med Fadervor derimod er det anderledes. Her er ingen tvang. For ingen er tvunget til at sige bønnen højt. Det er noget hver elev afgør med sig selv.
Anderledes er det, når alle i børnehaver og mange skolefritidsordninger er tvunget ind under muslimske hallalspiseordninger. Her er valget: spis muslimsk eller gå sulten hjem! Ifølge Grundlov og undervisningsplan er det Dansk Kultur, som skal formidles i skolen, ikke islam.
Rolf Slot-Henriksen,
formand for Grundlovsforeningen Dansk Kultur,
Mølgårdsvej 38, 7120 Vejle

Miraklet på Hudson-floden i New York, hvor et fly med 155 passagerer i 1.000 meters højde fik motorstop over USAs største by og uden en mennesketom plet at nødlande på, kunne, på den forkerte dag og i de forkerte hænder, udvikle sig til en katastrofe. Når det ikke skete, skyldes det hverken held eller forstand. Et mirakel skyldes Gud.
Ganske vist udråbes kaptajn Chelsey Sullenberg nu som helt. Samme heltestatus fik danske Stefan Rasmussen, da han foretog en koldblodig nødlanding i Sverige anden juledag 1992. Når det er sagt, skal man ikke glemme, hvem den virkelige ære tilkommer.
”Da kaptajn Chelsey Sullenberg havde forberedt os på en hård landing, begyndte vi at bede” sagde en passager. Heldigvis er bøn en rygmarvsreaktion hos de fleste mennesker, og vi ved jo heller ikke, hvad bøn afstedkommer. Men eftersom tro og bøn kan flytte bjerge, kan Gud jo også levere beviset på, at bøn hjælper; ikke alene når og hvor nøden er størst, men generelt og i alle livets forhold.
NB. Lad os se miraklet i New York som Guds skjulte finger og ære ham for det i vores aftenbøn. Gud glemmer ikke mennesker, der ærer ham eller sagt på en anden måde: ”Gud kender dem, der hører ham til.”
Knud Held-Hansen
Beatesmindevej 76 1.tv.
9210 Aalborg SØ

I har valgt at reagere på Fleggaards reklamer og opfordrer til boykot.
Det er I selvfølgelig i jeres gode ret til at gøre.
Det virker dog meget dobbeltmoralsk, ulogiske og signalforvirrende, at I i Udfordringen selv bringer de fotos I synes er forkerte at bringe ”i det offentlige rum”.
Freddy Fuglsang
Frederiksberg Have 21
4180 Sorø

Svar:
Da klagen netop blev afvist med den begrundelse, at der ikke skulle være tale om anstødelige billeder, var der brug for en vist form for dokumentation. Vi bragte netop et billede, hvor en af de nøgne piger i et sekund vendte ryggen til. Desuden var det i en meget lille størrelse.
Der er overhovedet ikke tale om dobbeltmoral. Man bør have lov at nævne/vise det, man kritiserer.
Red.

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.