Nyt kirkeligt mediehus på vej

I løbet af foråret flytter Danmarks Kirkelige Mediecenter i nye lokaler med plads til undervisning, konferencer og udvikling af kirkelig kommunikation.Mediecentret har netop overtaget 600 m2 lokaler i Åbyhøj i Århus.
– Mediecentret har de seneste år oplevet en spændende udvikling og er gået fra 2½ til 12 medarbejdere i løbet af de seneste år. Det kræver naturligt nok mere plads både til kontorer og fællesfaciliteter, siger Simon Kangas Larsen, direktør for DKM.
– Vi glæder os til at åbne dørene for kursister fra hele landet, der kommer til at gøre brug af huset, tilføjer han.
Danmarks Kirkelige Mediecenter har siden 1996 boet i lokaler på Katrinebjerg i det nordlige Århus. Den præcise dato for indflytning i de nye lokaler ligger endnu ikke fast.
sl