Folkekirken skrumper

Andelen af danskere, der er medlem af Folkekirken, har aldrig været lavere end nu, skriver Kristeligt Dagblad. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 81,5 pct. af danskerne er medlem af Folkekirken mod 82,1 procent sidste år. Man skal 17 år tilbage, før medlemsfrafaldet var større end i år.
Medlemsfaldet skyldes, at færre får deres børn døbt – endda selvom antallet af fødsler er steget. Desuden meldte knap 10.000 danskere sig ud af Folkekirken i 2008. Det er 11 pct. flere end året før.
– Det tyder på en øget bevidsthed om det kirkelige tilhørsforhold, og at man kan unddrage sig det. Det kan meget vel være en følge af den aggressive ateisme, siger professor dr. theol. Viggo Mortensen til avisen.
sl