Kong Salomo som bankrådgiver
Man kan bruge Salomos visdom til at investere fornuftigt, siger amerikansk finansekspert. Fordel dine investeringer i syv forskellige investeringstyper – det giver bedst i det lange løb. Får finanskrisen dig til at spekulere over, hvad du skal gøre lige nu med dine penge? Søger du gode råd om investering ud fra en kristen livsholdning?
Så læs bogen The Solomon Portfolio af Robert W. Katz. Forfatteren er amerikansk statsautoriseret revisor (CPA) med over tredive års erfaring med speciale i finansrådgivning; men Katz er også teolog og præst.
Forfatteren har læst i Prædikerens Bog, om hvad kong Salomo mente om økonomi, og sammenholder det med forskning inden for nutidens portefølje-teori. Dvs. teorien om, hvordan man bedst sammensætter sin beholdning af værdipapirer. Da Salomo blev konge i en meget ung alder, overvældede opgavens omfang ham. Derfor bad han til Gud om at få visdom, så han bedst muligt kunne blive en god konge. Som svar velsignede Gud ham ikke blot med visdom, men også rigdom.
Bibelen fortæller: Ja, kong Salomo overgik alle jordens konger i rigdom og i visdom. Fra hele verden søgte man til Salomo for at høre hans visdom, som Gud havde givet ham i hjertet (1. Kongebog 10:23-24). Så der er god grund til at se nærmere på, hvad der rent praktisk gjorde Salomo rig.
Det grundlæggende princip i Salomos portefølje-teori er omtalt i Prædikerens Bog 11:1-2:
Kast dit brød på vandet, du finder det igen efter lang tid; fordel, hvad du har, til syv eller otte, du ved ikke, hvad ondt der sker på jorden.
Det betyder, at man skal fordele sine aktiver ligeligt og dermed risikoen; man skal nemlig undgå at have alle æg i samme kurv, og så skal man give sig tid og ikke drive spekulation. Det stemmer med moderne portefølje-teori, som man kan læse om på www.morningstar.dk – en hjemmeside om investering gennem investeringsselskaber og lidt begyndertips om emnet. Forfatteren henviser til den amerikanske udgave af denne hjemmeside.
Salomos princip bekræftes af en amerikansk professor, som gennem 38 år har indsamlet statistiske data om forskellige portefølje-kombinationer (aktiver fordelt på to investeringstyper, tre typer osv.). Efter at have analyseret en lang række kombinationer kommer han frem til, at netop syv lige store dele er det, som over tid er det mest optimale, når man tager hensyn til afkast, risiko og en række andre faktorer. Bogen illustrerer dette med tabeller og eksempler, men ud for hvert eneste eksempel pointerer forfatteren, at læseren selv evt. sammen med sin finansrådgiver er ansvarlig for den konkrete sammensætning af aktiver. Man kan ikke blot tage bogens eksempler og bruge dem; de skal vurderes ud fra egne behov, tidshorisont og risikovillighed.
Det er vigtigt, at hver af de syv dele har kursværdier, som bevæger sig mere eller mindre forskelligt fra de andre dele. Ofte tror folk, at de har fordelt deres aktiver, men nogle gange er de forskellige aktiver for ens i deres udvikling over tid. Fx kan man tro, at når man har fordelt sine aktiver på aktier, obligationer og investeringsbeviser, så har man gjort, hvad man kunne. Men det er ikke sikkert, for man skal se på det statistiske fænomen korrelation, der måler, hvor meget de forskellige grupper af aktiver er afhængige af hinanden, dvs. svinger i samme retning. Jo mindre korrelationen er, jo mere spredes risikoen.
Når man ser på de forskellige typer af porteføljer over 38 år målt i afkast og minimeret risiko, så var porteføljen med de syv investeringstyper den, som gav det bedste resultat. Den bestod af:
1) Aktier i store selskaber,
2) Aktier i små selskaber,
3) Aktier i udenlandske,
4) Råvarehandel,
5) Realkredit obligationer,
6) Andre obligationer: 3-10 års løbetid, 7) Kontanter (i bred forstand).
Dette er ikke en magisk opskrift, men et eksempel – og der er flere i bogen – på, hvordan man kan sammensætte en portefølje med syv dele. De amerikanske udtryk er her oversat til lignende fænomener på dansk, men er ellers baserede på amerikanske forhold og kan ikke uden videre overføres til danske. Det er principperne, som er det vigtige.
Bogen er krydret med skriftsteder bl.a. fra kong Salomos liv for at vise læseren, at Bibelen byder på meget relevante oplysninger til hverdagslivet – også noget så jordnært som investeringer. Flere skriftsteder henviser til, at det er vigtigt at søge informationer, og så citeres fra Ordsprogenes Bog 22:7: låntageren er långiverens træl.
Bogen gennemgår konkrete former for investeringer, men de er baserede på amerikanske forhold. De forudsætter viden om pengeforhold, men man kommer langt ved at slå op i finansordbøger på nettet, først på amerikansk dernæst på danske bankers hjemmesider og www.morningstar.dk for at forstå, hvad de amerikanske investeringsfænomener dækker over i en dansk sammenhæng.
En kort ordliste: equity/stocks aktier, bonds obligationer, mutual funds investeringsforeninger, commodities and natural ressources råvarehandel, real estate investment trusts realkredit obligationer, cash kontanter.
I Salomos opskrift står der syv eller otte dele. Den ottende del kunne være et samlerobjekt, men det kræver en lidenskabelig interesse parret med specialviden. Det er kun få, som bør investere i en ottende ting.
Hensigten med bogen er ikke i sig selv, at læseren bliver rig, men bliver en god husholder over de ressourcer, som Gud har givet. Det er bibelsk, for hvis man er trofast med lidt, vil man blive givet mere. Og så handler det også om at velsigne andre, at overgive sig til Jesus, Guds Søn, og at være en velsignelse i forhold til de mennesker, Gud anbringer på ens vej.
Robert W. Katz, CPA/PFS, MS: The Solomon Portfolio.
DC Press, Florida 2009.
www.focusonethics.com
130 kr. – www.Saxo.com
