Amerikaner vil provokere kirken

Erwin McManus i Danmark taler ved Willow Creeks A2-lederkonference i Odense den 4. maj.Willow Creek Danmark har fået noget af en appelsin i turbanen ved at kunne præsentere Erwin McManus som hovedtaler ved forårets A2 konference. Konferencens tema er: “Kirke for kirkefremmede” og afholdes mandag den 4. maj i Bykirken i Odense.
Konferencen henvender sig til præster, ledere og frivillige med interesse for udvikling i kirken.
Erwin McManus er forfatter, taler, aktivist, filmskaber og innovator og desuden seniorpræst i Mosaic i Los Angeles. McManus, der oprindelig er fra El Salvador, vakte opsigt omkring årtusindeskiftet med sine aktivistiske udmeldinger om post-modernisme og kirken. Han er i de seneste år blevet nævnt som en af de mest indflydelsesrige kristne i USA.