Porno-industrien præger de unges identitet
Blød porno i reklamer, magasiner og musikvideoer går igen i unges egne billeder og jargon på internettet. Det dokumenterede finsk professor på konference om unge og medier.Drenge viser maveskind og sixpack, piger viser kavalergang og lægger sig i udfordrende positur.
Det er virkeligheden på internetrum som Arto og Facebook. Og årsagen er simpel: Den globale pornoindustri bruger medierne, især internettet, til at pornoficere det offentlige rum.
Det sagde professor i kommunikation og massemedier ved det finske Tampere Universitet, Kaarina Nikonen, ved konferencen Unges identitetsdannelse på Syddansk Universitet onsdag den 22. april. Bag arrangementet stod den danske paraplyorganisation Ungdomsringen i samarbejde med KLF, Kirke & Medier.
Konferencen blev ledet med kyndig hånd af Søren Østergaard, phd. og leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR):
– Før skulle unge finde sig selv. Nu vil de skabe sig selv. Og det gør de i samspil med familie og venner, og ja, det væld af medier, som de præsenteres for.
– Medierne er mere end film og spil, det er også et pædagogisk udviklingsrum. Det er vigtigt, at vi voksne møder børnene og de unge i øjenhøjde, så vi følger med i hvad der fx foregår på Arto. Men derefter skal vi rejse os op som voksne og være vejledere.
Kaarina Nikonen lavede en undersøgelse af seksualitet i medierne i midten af 1990erne, og har i bogen Sex and sexuality in media culture (2007) taget fænomenet i øjesyn igen.
– På de 10 år kan jeg se, at pornografi er mere tilgængelig og præsenteres mere banalt end tidligere.
Hun dokumenterer, hvad hun kalder pornoficering i medierne. Det betyder, at den globale pornoindustri bruger medierne, især internettet, til at sprede pornografi.
– Der er mindre regulering af pornoens spredning i dag end for 10 år siden, og det seksuelle er blevet mere synligt i det offentlige rum gennem reklamer, events og messer.
En af de nye tendenser er fænomenet porno-chic, dvs. en øgning af seksuelle undertoner i populærkulturen, der leger pornoen ind i reklamer, musikvideoer osv.
– Grænsen mellem popstjerner og pornostjerner er udvisket. Der er også en øgning i udstilling af seksuelle variationer og ekstremer. Det udfordrer sexforståelsen og bliver en undervisningsplatform for de unge.
Kaarina Nikonen har især undersøgt magasinet Cosmopolitans forum på internettet. Sex Talk bruges primært af piger mellem 17 og 25 år.
– Brugerne ønskede at vide mere om sex, lære nye ting og få mere erfaring. Emnerne handlede mest om nye sexteknikker og hvordan de kunne yde bedre. Sex bliver performance, og der kommer en ny og højere norm for seksuel udfoldelse.
Mange beskeder handlede også om problemer, fx min fyr ser porno hver dag; hvad skal jeg gøre?
– Det er næsten umuligt for unge at fjerne porno fra deres forhold. Pigerne føler, de bliver nødt til at acceptere det, selv om de føler ubehag. Og de føler sig mindreværdige i forhold til pornomodellerne.
Alligevel lader de unge sig påvirke af pornoficeringen. Det viser de mange billeder, de unge lægger ud på sociale netværkssteder som Arto og Facebook.
– Unge bruger de sociale netværk på internettet med kroppen i centrum og kærligheden som sprog, fortalte Malene Charlotte Larsen, phd-studerende ved Aalborg Universitet. Hun har bl.a. lavet en undersøgelse med 2400 12-18-årige, der viser, at 88,3 pct. bruger sociale netværkssider og 30,9 pct. bruger over 2 timer om dagen på dem.
– Kroppen bliver brugt som et middel til at få bekræftelse. De er ikke i første omgang interesserede i det seksuelle, men at deres venner kan li dem. De vil have en her-og-nu-bekræftelse. Fyre viser deres sixpack mave. Piger poserer fordi de ved, at sex sælger. De spiller på det frække, for at folk skal se billedet og fortælle dem, at de er smukke.
– De laver tests: Hvad synes du om mig? Hvor svarmulighederne er smuk, oversmuk, for lækker, for fræk eller for dejlig. Der er ingen negative svarmuligheder! De bytter også kommentarer: Hvis jeg skriver positivt om dig, så skriver du også positivt om mig.
– Ind imellem kan de få ubehagelige beskeder, fx: Fuck, du er grim! Men de unge har også en grænse og er selv med til at overholde den. Pigerne må have en vis kavalergang, men ikke for meget. Så skriver drengene, det er fake, billigt, det er bare for meget.
Og apropos pres, så har 4 ud af 10 børn haft negative chatoplevelser på nettet, viser en undersøgelse fra 2006. Alligevel har mange softporno-attituder på deres Arto-profil.
– Børn og unge efterligner, koder de kender fra porno: Dyb kavalergang, nøgne overkroppe, trutmundslæber, og at ligge kælent på sengen. De bruger navne som Kuzzkasper, Hotbabe, BigDick4u osv., fortalte Dorte Rasmussen fra AMOK, Antimobbekonsulenterne.
– Når man er fræk, bliver man mere sårbar. Og derfor opstår mobbesprog og dermed begrebet sexmobning. Sexmobning er bevidste, verbale og skriftlige overgreb kendetegnet af en gruppes krænkende sprog, mimik og kropssprog overfor en enkeltperson.
Fordi de voksne er fraværende, bliver problemerne større, sagde Dorte Rasmussen.
Efter oplæggene fulgte en livlig debat, der bl.a. blev indledt af Rie Skårhøj fra CUR:
– Medierne er en integreret del af unges hverdag. Sociologer som mig selv betragter fænomenet ud fra to perspektiver, sagde hun:
– Det ene er, at unge bliver stressede af online kulturen. De kan ikke sige fra. De bliver dårlige i den sociale kontakt, fordi de er optaget af online forbindelser. De forstår ikke at forholde sig kritisk til de inputs de får.
– Det andet perspektiv er, at de unge lærer en masse nyt. De bliver gode til at holde flere bolde i luften på en gang. De kan godt forholde sig kritisk til internettet og ved, at Sara på 14 godt kan være Kurt på 65. Unge er ikke mindre sociale end før, de er det måske mere og på nye måder.
At overleve et online samfund kræver en kompetence til at fravælge og nogle gang gå offline.
– Vi kan ikke fjerne medierne, men vi kan bruge dem konstruktivt som pædagogisk rum, pointerede Rie Skårhøj.
Simon Skals fra Indre Missions Ungdom supplerede:
– Vi skal som voksne kommunikere vores værdier til de unge. De værdier, vi hylder er langt hen ad vejen fællesskabsværdier. De unge mangler rammer og modspil. De vil gerne bokse med nogle voksne.
Og det var der bred enighed om fra salen:
– Det er vigtigt, at de unge snakker med nogle voksne. At man bliver enige om koderne. Dæmp sproget ellers kan det ende i vold. Pædagoger spiller en nøglerolle. Læreren har noget på dem de giver jo karakter. Forældre ligeså de giver lommepenge. Men i fritidsklubben kan de unge snakke om det der betyder noget, også sex.
Konferencier Søren Østergaard rundede af:
– Jeg mødte Mother Theresa i Calcutta for år tilbage. Det mest fantastiske var, at jeg følte mig som verdens midtpunkt. Hun gav mig hele sin opmærksomhed i den korte tid, vi talte sammen.
– Det er vigtigt, at skabe rum, hvor vi taler om de vigtige ting i livet. Også selv om de er lidt tricky!
Lars Peter Melchiorsen, landsformand for KLF, Kirke & Medier, sluttede som Søren Østergaard havde begyndt:
– Vi skal komme ned i de unges øjenhøjde, men vi skal også rejse os op igen. Det er legitimt at have en holdning til det, vi beskæftiger os med, sagde han.
