Akkos hemmeligheder

Selv om Akko er nævnt i Bibelen, er havnebyen i Nordisrael et overset turistmål. Nye udgravninger afslører en hel middelalderby fra korstogstiden.Kristne har vidst det i årevis, jøder og muslimer ligeså. At Det Hellige Land har givet verden en arv, som bør kendes, værdsættes og bevares.

Havnebyen Akko ligger lidt nord for Haifa i det vestlige Galilæa.

Nu har FN-organisationen UNESCO også opdaget det. I 2001 blev endda en af landets måske mindst kendte seværdigheder tilføjet Verdensarvslisten. Havnebyen Akko ligger lidt nord for Haifa i det vestlige Galilæa. Byen emmer af historie og har været vidne til indtagelse, ødelæggelse, genopbygning og udvidelse under kanaanæere, jøder, grækere, romere, byzantinere, korstogsriddere, mamelukker og briter gennem tiden.

Byen nævnes første gang i Bibelen som en del af det område, der efter erobringen af Kanaan skulle tilfalde Asers stamme (Josvas bog 19,30). Senere får vi i Dommerbogen 1,31 at vide, at Asers stamme ikke formåede at drive de oprindelige indbyggere fra byen.
Også i Det nye Testamente nævnes byen, men denne gang har den fået navn efter Ptolemais, som var general under Alexander Den Store (356-323 f.Kr.). Ptolemais havde en kristen menighed, og Paulus overnatter hos nogle kristne i byen på vej fra Milet til Jerusalem i Apostlenes Gerninger kapitel 21, 7:
“Fra Tyrus nåede vi til Ptolemais, og dermed endte sørejsen. Vi hilste på brødrene og blev hos dem en dag over.”

Akko har været beboet i 4000 år, siden fønikerne brugte havnen til udskibning af handelsvarer. I det 12. århundrede blev byen hovedstad for resterne af Det Hellige Land under Tempelridderne, efter Jerusalem var faldet til den muslimske erobrer Saladdin i 1187 e.Kr.. Tempelridderne havde kontrol med hele Det Hellige Land fra 1099 til 1187, hvor de blev besejret af Saladdin. De genvandt aldrig kontrol over hele landet, men befæstede byerne langs havet, bl.a. Akko, indtil de endelig måtte give slip, da de blev besejret af mamelukkerne fra nord i 1291.
Men Akko nåede at fungere som hovedstad i over 100 år. Og i dag viser udgravninger, hvordan Tempelridderne forskansede sig i byen og opbyggede en hel garnison bag de tykke mure ud mod havet. Her finder vi spisesal, underjordiske gange med ferskvandskilder og sågar avancerede toiletfaciliteter. Alt sammen gemt under støv og skidt og aske i århundreder under den nuværende jordoverflade. En hel lille middelalderby er gravet fri efter 2. Verdenskrig og står næsten intakt, men arkæologerne behøver ikke blive arbejdsløse foreløbig. Undersøgelser har vist, at man kun har udgravet 4 pct. af det gamle Akko…

Tempelridderne var en militærenhed under Paven, som skulle beskytte pilgrimme og syge på vej fra Europa til Det hellige land for at besøge de hellige steder. De bosatte sig først i Jerusalem på Tempelbjerget – deraf navnet Tempelridderne, templets beskyttere. Efter nederlaget til Saladdin flyttede de hovedkvarteret til Akko, hvor de befæstede byen ud mod kysten med 10 meter tykke mure og høje tårne.
Som i andre befæstede byer var det vigtigt at sikre sig forsyningslinier, og derfor gravede Tempelridderne en 350 meter lang tunnel under fæstningen fra fæstningen i vest til byens port mod øst. I de imponerende tunneler er flere ferskvandskilder, og midtvejs endda et kvarter til vagter, der skulle kontrollere hvem, som gik ud eller ind.
Akko er ikke det første sted, man tænker på at besøge, når vejen falder forbi Det Hellige Land, men det skulle placeringen på UNESCOs verdensarvsliste kunne lave om på.