Hvad ørkenen gemte
Israels Negev-ørkens tørre klima har bl.a. bevaret nogle af verdens ældste kirker med både døbefond og dåbsgrav.Det kan godt betale sig at tage en smuttur gennem Negev-ørkenen, når man alligevel besøger Israel. Der er nemlig både spændende huler, kløfter, kilder, plantager og ikke mindst gamle ruiner fra nogle af verdens første kirker.
Og her finder vi bl.a. svaret på, hvordan kristne i tidlige tider døbte hele familier. Det skete som i de jødiske renselser ved neddykkelse. Og både børn og voksne måtte en tur under vandet
Vi besøger Avdat og Mamshit – eller Memphis som ruinbyen også kaldes – på den ældgamle krydderirute mellem den arabiske halvø og den vigtige havneby Gaza ved Middelhavet. Og nej, vi er ikke i den amerikanske by Memphis i staten Tenessee. Vi er omkring fem timers kørsel syd for Jerusalem og er steget ned fra Zions bjerg til omkring 423 meter under havets overflade ved Det Døde Hav. Det saltholdige hav svinder med en meter om året, og hoteller og kursteder som før lå tæt ved stranden, må nu køre sine kunder i pendulfart over den tørre havbund.
På vejen er vi standset op ved Qumran-hulerne, hvor man i 1947 og 56 fandt de såkaldte Dødehavsruller. Den tørre og saltholdige luft har bevaret flere bibelske skrifter bl.a. hele Esajas bog fra Det Gamle Testamente samt en masse skrifter med bibelkommentarer og ordensregler for Dødehavsrullernes vogtere – af nogle kaldet Qumran-sekten, andre Yahav-sekten og atter andre Essenerne.
Vi fortsætter mod syd, forbi Det Døde Hav, og stiger op til havoverfladen igen, mens temperaturen stiger tilsvarende. Vi nærmer os stationer for den ældgamle krydderirute. Her transporteredes silke fra Kina og krydderier fra Indien via den arabiske halvø til Gaza ved Middelhavet for videre udskibning til bl.a. Rom. Ruten begynder ved Oman og Yemen og strækker sig over 2.400 kilometer i Saudi Arabien, Jordan og Negev-ørkenen. Handelsrejsende blev eksorteret af nomadefolket Nabatæerne, der tog sig godt betalt for beskyttelse, vandforsyning og overnatning i stationerne, der lå som perler på en snor med mellem 27 og 33 kilometers afstand fra hinanden. Til sidst overtog Nabatæerne selv handlen, og der opstod driftige byer med markeder og haver. I dag kan man bl.a. i Mamshit (Memphis) og Avdad se huse med indlagt vand og stalde til opdræt af arabiske heste.
I begge byer er der hele to kirker, den ene lidt finere end den anden. Det ses bl.a. på kvaliteten af mosaikgulvene. Alle kirker er bygget efter synagogemønster med søjlegange, en stor mødesal og siddepladser langs væggene. Kirkerne stammer fra 600-tallet, og da den kristne byzantinske periode strækker sig fra omkring 400 til begyndelsen af 700-tallet, er kirkerne her naturligt nok bygget langt senere end de første kirker på de hellige steder i Jerusalem.
Men arkitektur og indretning viser, hvordan kirkelivet udfoldede sig blandt de tidlige kristne. I både Mamshit og Avdat finder vi en dåbsanretning, der må siges at være særdeles økumenisk. Her er en korsformet dåbsgrav og ved siden af en lille døbefond.
Anretningen viser, hvordan de tidlige kristne døbte hele familier, de voksne i dåbsgraven og småbørnene i døbefonden.
I begge tilfælde døbte man ved at dykke personen helt ned under vandet, får vi at vide af guiden Rikva Cohen, der har en master i bibelsk arkæologi.
Den kristne dåb stammer fra Johannes dåb, der var i naturlig forlængelse af de jødiske renselsesbade, kaldet mikvah. Her stiger personen ned i badet, efter at have aflagt sig sit gamle tøj, bliver dykket helt ned under vandet, og ifører sig efter badet en ny klædning. Renselsesbadet fandt efter Toraen sted efter mændene havde været i krig eller kvinderne havde haft deres månedlige periode, eller hvis man havde rørt ved et lig eller noget andet urent, og altid inden en af de jødiske fester i templet.
Sammenhængen mellem jødiske renselsesbade sætter naturligvis tanker i gang. Først og fremmest at dåb ikke fra begyndelsen blev foretaget ved overøsning.
Dernæst, at der er en sammenhæng mellem dåb og livsførelse. De bekræftes af et kig i Paulus brev til Romerne kapitel 6. Her sammenlignes dåben med en begravelse, hvor den gamle livsførelse forlades til fordel for en ny. Ideen stammer utvivlsom fra de jødiske renselser, der markerede aflæggelse af det gamle og snavsede og iførelse af noget nyt og rent.
Desuden viser sammenhængen, at gendåb ikke er noget problem. Med baggrund i de jødiske renselser var det naturligt for Paulus i Apostlenes Gerninger 19 at døbe Johannes disciple, som ikke helt havde forstået, at Jesus havde banet vej for Helligånden.
Læs mere om Negev på www.goisrael.com.
