Mobilfis

Desværre blev min mobil stjålet, mens jeg i går kørte med minibus her i Afrika. Pyt med mobilen, det var bare en gammel MOKIA, men numrene på alle mine kontakter var gemt i den. Og mit nye nummer er nu også væk.Jeg fik det lokale nummer, mens vi stod lufthavnen i lange køer og ventede på, at formaliteterne skulle ordnes. Sveden løb ned over ansigtet, og skjorten blev efterhånden gennemvåd.
Imens gik en smuk afrikansk kvinde rundt på høje hæle og solgte – desværre ikke kolde drinks, men – tørre telefonkort. Blåøjet købte jeg et lokalt nummer inklusiv taletid. Senere forsøgte jeg at sende en sms hjem til min kone, så hun ikke helt skulle glemme mig. Men – der var ikke penge på kontoen!
Jeg tjekkede igen, og det viste sig, at ”De har 0.00 franc taletid”.
Skulle den pæne dame i lufthavnen da virkelig have solgt mig et brugt kort uden taletid? Synes nu også, at det lange blonde hår lignede en paryk…
Der var også kommet adskillige nye navne ind i kontakt-mappen, som jeg aldrig havde kendt: Michelle, Solange, Celestine, Yvonne…

Næste morgen blev jeg vækket af telefonen – før kl. 6… I forvirringen for jeg vild i myggenettet og nåede ikke at finde mobilen, før den havde ringet af.
Jeg lagde mig med bankende hjerte igen til at sove, – og det er ikke nemt, når der er mindst 30 grader om natten og 90 pct. luftfugtighed. Man har højest et tyndt lagen over sig. Men snart ringede mobilen igen. Det var en af pigebekendtskaberne på listen, der ville snakke med min forgænger. Søvndrukken fortalte jeg, at jeg var en anden, end den hun troede, og at det i øvrigt var forbi imellem os, og lagde mig til at sove igen.

Jeg håbede ikke, der var bestilt fast morgenvækning hver morgen, for afrikanerne står op før hønsene!
Men så var det, at telefonen blev stjålet i minibussen i går. Jeg tror nok, det var chaufføren, der hapsede den, mens muslimerne og jeg var ude for at – bede – ved 14-tiden undervejs. For han havde pludselig samme slags telefon i samme slags holder i bæltet. Så nu får han nok en masse opringninger fra mine venner, og der er til gengæld ingen, der kan få fat i mig. Jeg er fri for at blive vækket før hønsene. Og på markedet kan jeg købe både MOKIA og SONY-ORIKSEN – made in China. Og hvis jeg er heldig er der ikke nogen, der gider ringe til ham, der har brugt mit nummer før.