Nye i tværkulturel bestyrelse
Daniel Ettrup Larsen og George Thomas er valgt ind i Tværkulturelt Centers bestyrelse.Daniel Ettrup Larsen er hjælpepræst ved Christianskirken i Århus og tværkulturel konsulent i Indre Mission. Han er 34 år og teolog fra Århus Universitet. Som konsulent er han leder af Indre Missions arbejde blandt nydanskere med syv ansatte.
George Thomas, København, er ingeniør. Han er født i Indien og var i en årrække ansat som seniorrådgiver i Verdensbanken i Washington. Han er 65 år og medlem af menighedsrådet i den internationale menighed International Church of Copenhagen.