25 års tjeneste i LM-mission
Axel Rye Clausen kunne 1. juni 2009 fejre 25 års jubilæum som ansat i Luthersk Missions (LM)
internationale missionsarbejde.Først som missionær i Tanzania fra 1984-1996, fra 1996-2003 som projektsekretær på LMs sekretariat i Hillerød og siden 2003 som missionær
i LMs nyeste missionsland Cambodja.
I Cambodja bor han og hans hustru Annelise i hovedstaden Phnom Penh. Han arbejder som lærer på Phnom Penh Bible School.
Annelise og Axel Rye Clausen kommer til Danmark på fem måneders orlov den 22. juli.