Gospel med Bob Bailey
Strandvejskirken og Humlebæk Gospelkor inviterer til to dages intensiv gospel-workshop med en af verdens bedste sangere.Bob Bailey har været fast sanger i en række populære tv-shows i USA og desuden medvirket på mere end 2000 plade- og cd-indspilninger samt et utal af koncerter med navne som Bruce Springsteen, Stevie Wonder, Ray Charles, Michael Jackson, Cher, Johnny Cash, Nathalie Cole, Quincy Jones, Michael Bolton, Billy Joel, Dolly Parton og B.B. King.
Bob Bailey har været nomineret til en Grammy Award for Best Male Gospel Performance, og han har ved flere lejligheder sunget i Det Hvide Hus.
Gospelworkshop og koncert foregår den 6. og 7. juni i Strandvejskirken i Humlebæk og arrangeres sammen med Fredensborg Aftenskole.